Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 53. Uvikiak - 54. Solen og Maanen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165
høre, at En sang om Uvikiaks Søn. Da Sangen var endt, kom to
unge Mennesker op ad Fjeldet, afklædte og i stærk Sved; da de
naaede de Nysankomne, spurgte disse, hvo det var, som havde sunget.
— »Vor 1 [nusherre, svarede de, han sang om et urigt Menneske syd
paa, som vi have dræbt, det var meget morsorat.« Uvikiak greb strax
i sin Vrede den ene, og Døttrene den anden. De dræbte dem begge
paa Stedet, henstillede dem i siddende Stilling og ganske som
Uvikiaks Søn, hvorpaa de forlode dem, og skjulte sig lidt derfra. Snart
hørte de Hævnskrig og at der var nogle, som søgte efter dem, for at
dræbe dem. Men de fandt dem ikke. Da Uvikiak saaledes havde
hævnet sig, reiste han sydpaa igjen.
54. Solen og Maanen.
Et Par gamle Ægtefolk bleve tilbage, da deres Børn droge paa
Sommerreiser. Engang var Konen ene hjemme, medens Manden var
ude i Kajak. Da hun hørte Nogen komme gaaende, skjulte hun sig
under sit Teppe. Lidt efter, da hun kiggede frem under Teppet, saae
hun at der var en Sneespurv inde i Teltet. Den sagde, idet den gik
ud: »der kommer En, som vil fortælle dig noget.« Lidt efter borte
hun en stærkere Støi, og skjulte sig atter under Teppet. Atter kom
der En ind, og da hun kiggede ud, var det en Kusagtak, en anden
lille Landfugl, som hoppede paa Gulvet og sagde: «der kommer En,
som vil fortælle dig noget.« Derpaa gik den ud, og atter kom der
paa samme Maade en Ravn. Da denne var gaaet, hørte hun ligesom
Fodtrin af et Menneske, men denne Gang var det en skjøn Qvinde,
som kom ind. Da hun spurgte den Fremmede, hvo hun var, fortalte
denne: «i fordums Dage pleiede vi i mit Hjem at samles til Lege,
og naar Legen var endt om Aftenen, pleiede vi unge Piger at blive
ude, og Ynglingene løb efter os og friede til os, men i Mørket kundt
vi ikke kjende dem. Engang vilde jeg gjerne vide, hvo der var min
Frier; derfor oversmurte jeg, før jeg gik ud, mine Hænder med Sod.
Da vi nu vare færdige med at lege, kom der en Frier efter mig; jeg
strøg ham med Haanden over Ryggen, slåp ham igjen, og var den
første, som gik ind i Huset. Da nu de andre kom ind, og trak deres
Pelse af, var der intet at see, men tilsidst kom min Broder, han havde
en hvid Pels paa, og da han trak den af, var den fuld af Sod paa
Ryggen. Derpaa sleb jeg min Kniv og afskar mine Bryster, gav dem
til min Broder og sagde: »»hvis hele mit Legeme smager dig godt,
saa spiis dette!«« Endelig begyndte han at snakke usømmeligt og
for-folge mig. Da vi sprang, greb han et Stykke slet Lampemos, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
