Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 58. Iliarsork’ik, den Forældreløse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
179
ængstes for ham, da han hørtes glide ned igjennem Huusgangen, kom
frem af Opgangen og viste sin Fugl frem med de Ord: »hvad er det,
som jeg har faaet her?« Mændene, som laae paa Brixen, udraabte:
»see, han har faaet en Sneppe!« og nu gave de sig til at slaaes og
skjænde paa hverandre; »hvorfor udstødte du ham dengang, nu kunde
han have skaftet os Snepper!« Pleiemoderen skar alle Fuglens Led
over og deelte ud til dem alle, men nogle raabte paa mere. Den
næste Dag bragte Iliarsorkik to Snepper, og derpaa hver Dag flere,
som alle bleve deelte. En anden Gang traf han atter den Kajakløse,
som løb med ham tilfjelds og viste ham Ryperne, som sadde i Sneen,
stikkende deres sorte Næb frem, og hvorledes han skulde kaste dem.
Den første Dag kom han hjem med een Rype, senere med flere, og
de bleve hvergang deelte af Pleiemoderen. Mændene sagde bvergang:
»det var dog Skade, at vi joge ham fra os!« En Dag da han var
tilfjelds med den Kajakløse efter Ryper, saae de en Taage over Havet,
som snart svandt, snart tiltog. Den Kajakløse sagde: »naar dette
Tegn viser sig, maae der være Dyr, som holde Vandet aabent.
Derpaa bestege de et høit Bjerg for at tage Mærke. Da de kom hjem,
sagde Iliarsorkik til sin Pleiebroder: »imorgen vil jeg ikke paa Jagt,
men blot gaae ud paa Isen for at see efter aabent Vand.«
Pleie-broderen svarede: »derude under Baaden ligge mine Vaaben, dem
kunde du tage. Jeg vil gjøre dem mindre for dig, men de ligge dybt
under Sneen.« Iliarsorkik gik ud og gravede dem op, Pleiebroderen
gjorde dem istand for ham. Den næste Morgen tidligt var han borte.
Han gik ud paa Isen; et Stykke fra Land saae han Frostrøgen og
kom til det aabne Vand, hvor Sælhundene dukkede op og ned i
Mængde. Da han havde ondt ved at staae fast paa Isen, ved Kanten
af Vandet, udsaae han sig en af de mindste, dræbte den med
Harpunen, trak den op paa Isen, og efterat have gjort Slæberemmen fast,
ilede han hjemefter med den. Da han nu kom op gjennem Indgangen
med en Sælhund, begyndte de Forhungrede først rigtig at skjænde og
støde til hverandre. Men Pleiemoderen afskar først tynde Strimler
Spæk med paasiddende Skind, af et Haars Bredde, og gav dem til
hver især. Nogle kunde ikke vente, men krøb paa alle Fire henad
Gulvet og strakte Hænderne ud. Men Pleiemoderen sagde: »I skulle
alle faae eders Deel.« Derpaa tog hun et Stykke Kjød af en Haands
Størrelse, og kogte det i Gryden, tændte nogle Lamper og deelte
Kjødet ud i smaa Dele. Men de skrege og vilde have mere, og nogle
sagde, at de intet havde faaet. Om Natten krøb nogle hen ad Gulvet
og vilde stjæle af Kjødet, men de vare saa afkræftede, at de ikke
kunde komme op paa Brixen igjen, men bleve liggende paa Gulvet.
Den følgende Dag bragte han en større Sælhund hjem, og nu tændte
12"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
