Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 67. Ungortok, de gamle Kavdlunakkers Høvding ved Kakortok (Julianehaab) - 68. Kaladlits (Grønlændernes) første Sammentræf med de gamle Kavdlunakker i Grønland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
205
Saarede løb efter ham. Kaissape havde løbet et langt Stykke, da
han mærkede, at han blev tør i Halsen, og derpaa styrtede bevidstløs
om af Udmattelse. Da han kom til sig selv igjen, mindedes han strax
Ungortok, vendte tilbage, og fandt ham liggende’ død ganske nær ved
sig. Han afhuggede da hans Arm , fremviste den for det døde
Legeme og sagde: »see den Arm, som du vist ikke glemmer!« Derpaa
dræbte han ogsaa det værgeløse Barn, og vendte tilbage til
Kanger-miutsiak, medtagende den gamle Østlænding, som han forsørgede for
hans Levetid, og hans Been, siges der, hvile der.
68. Kaladlits (Grønlændernes) førsle Sammentræf med de gamle
Kavdlunakker i Grønland.
I fordums Dage, dengang Kysten endnu var lidet beboet, kom en
Baad med Reisende til Nouk (Godthaab). De traf her ingen
Mennesker og droge derfor videre ind i Fjorden til Kangersinek. Underveis
saae de østen for Kornok, inde i Kangiusak, et stort Huus, men da
de kom derhen, kjendte de ikke Beboerne, fordi disse ikke vare
Ka-ladlit; pludseligt havde de truffet paa de gamle Kavdlunakker. Disse
saae ogsaa förste Gang Kaladlit, og behandlede dem meget venligt,
men de Reisende frygtede dem, satte Baaden atter i Vandet og droge
bort igjen. Da de kom op i Kangersinek, fandt de mange
Kavdlunakker, som boede ved Iluliak, Ujaragsuak, Ivisartut og Nunatarsuak,
men de skyndte sig strax bort fra dem.
Da denne Baad vendte tilbage fra sin Fjordreise, fortalte de
Reisende dette Sammentræf til deres Landsmænd rundt omkring, og
disse, som hørte om de mange Kavdlunakker, droge nu ligeledes op i
Fjorden, ledsagede af de første. Da disse mange Baade kom til
Kangersinek, begyndte de Samqvem med Kavdlunakkerne, da de
mærkede, at disse vare venligt stemte. Senere kom der endnu flere Baade
med Kaladlit til, og Kavdlunakkerne begyndte at lære deres Sprog.
Ved Kappiselik, siges der, sluttede en Kavdlunak og en Kaladlek
Venskab med hinanden, og de vare altid sammen. De pleiede at
udfordre hinanden til Væddestrid i Bueskydning, for at see hvo der
kunde skyde længst, og begges Landsmænd morede sig ved at staae
som Tilskuere. Men da de begge vare udmærkede Skytter, faldt deres
Pile næsten altid Side om Side. Engang sagde Kavdlunakken: »lader
os bestige det høie Fjeld hist, men først udspile et Rensskind paa den
lille 0, og saa see hvo der oppe fra kan ramme det. Den som skyder
feil, skal styrtes ud over Bratningen, men den, der træffer, skal være
den seirende.« Kaladlekken svarede: »det vil jeg ikke, thi vi ere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
