Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 69. Kaladlits Strid med de gamle Kavdlunakker paa den glatte Iis - 70. Om Pisagsak og de gamle Kavdlunakker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
207
tilsidt sagde En, at nu vare de der alle. Strax derpaa foer Manden
forbittret ud paa Isen, idet lian greb sit Spyd, og havde et andet i
Bagliaanden. Den første lian mødte ståk han ihjel, og da de andre
vilde nærme sig, gled og faldt de, hvorpaa han ogsaa ståk dem. Da
Beenspidsen af hans Spyd var flild af Blod, pustede han det bort,
uden at kunne aabne Øinene, og tørrede Øinene med Ærmet.
Omsider havde han stukket og dræbt dem alle, endnu førend de to Piger
havde naaet det. aabne Vand. Da han havde ødelagt dem, gik han
tilbage, idet han endnu ståk de mange Døde under Bugen, og saaledes
hævnede sin Moder. Derpaa vendte han tilbage til Huset, men fandt
alle Folk dræbte der.
70. Om Pisagsak og de gamle Kavdlunaliker.
Pisagsak gik ud i Kajak, for at prøve sin nye Fuglepiil. Medens
han morede sig med at kaste, fjernede han sig uforvarende fra sit
Hjemsted og kom til en temmelig bråt Klippevæg, paa hvilken han
opdagede en lang, fra Toppen nedhængende Stige. Da han kom
nærmere og havde betragtet den noget, fik han det Indfald at krybe derop.
Han steg derfor ud, stødte Kajakken fra sig med Foden og krøb
til-veirs. Da han halvt udmattet var kommen op paa Toppen, saae han
en lille Slette for sig, hen over hvilken der flöi Kjærduun (laaddent
Frø), baaret af Vinden; men ind imod Landet var den afbrudt ved
en ny Fjeldvæg. Denne gik han hen til, og krøb ligeledes ove* den;
paa den anden Side saae han nedenfor sig et lille Huus. Han listede
sig lydløst derhen, kiggede derind og saae en gammel K’ivigtok, der
sad og syslede uden at see sig om. Da han ligesaa lydløst trak sig
tilbage, sagde den Gamle: »Jeg seer dig godt, kom du kun ind.«
Derpaa traadte lian ind i Huset, den Gamle sagde skjælvende og med
pibende Stemmép. «jeg vil have dig til Selskab, bliv du hos mig.« Med
disse Ord gik han ud, og efter nogen Tid kom han ind igjen og bragte
tørret Renskjød, der var hvidt af bare Fedt. Pisagsak tilfredsstillede
sin Hunger, hvorpaa Værten tog kogt Renskjød, med dygtigt Tælg
paa, op afGryden, og satte det frem; dette smagte ham endnu bedre.
Om Aftenen da de havde lagt sig, havde Pisagsak ondt ved at sove,
af Frygt for sin nye Staldbroder. Da han vaagnede næste Morgen,
var denne borte. Pisagsak stod op, og da han saae sig om, var der
ophængt en heel Mængde Støvler. Han tog dem ned, gjorde dem
istand, lagde dem til Tørring, og besørgede derpaa Madlavningen. Om
Aftenen, da han var færdig, hørte han en Larm, og da han gik ud,
kom den Gamle slæbende med to store Rensdyr og sagde: »her er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
