Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 78. Ernersiak eller Pleiesønnen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
225
og de hentede et stort Skindtæppe for at bære den Tilskadekomne
hjem derpaa. Men Ernersiak satte sig ned paa en lille Forhøining
foran Huset. Snart derefter kunde man see Kajakkerne komme
tilbage ude fra Søen af, og strax blev der ligeledes raabt dem imøde:
»Ernersiak har gjort Fortræd!« Da hans Pleiefader, som var iblandt
dem, hørte dette, kastede han hurtigt sin Slæberem løs, ilede til sin
Pleiesøn, og fortalte ham, at Brødrene vilde gjennembore ham med
deres Kastespyd. Imidlertid vare ogsaa Brødrene komne iland, og da
de hørte hvad der var skeet, tøvede den mellemste af dem ikke med
at hente sit Kastespyd, og de andre ledsagede ham, men den
Tilskadekomnes Fader løftede Spydet, og idet han tog Tilløb, stødte han
det i Ernersiak, som endnu bestandig sad med Ryggen vendt imod
dem, men i det samme hørtes det knage; saavel Skaftet som Spidsen
knækkede, og Ernersiak forblev uskadt. De andre prøvede ligeledes
deres Spyd, men de knækkede alle. Der siges, at det var paa denne
Maade, at Pleiemoderens Been viste sig virksomt. Derpaa
omringede de ham alle og grebe ham, men skjøndt de vare saamange, at
man ikke kunde see ham, kunde de dog ikke kaste ham omkuld.
Tilsidst begyndte han at gribe dem ved Pelshætten og kaste dem hen
ad Jorden, saa at Blodet strømmede ud af Næse og Mund; men saa
kom hans Pleiefader til, og bød ham holde inde, da han ellers vilde
faae for mange Fjender. Han fulgte saa med Pleiefaderen ind i Huset;
men han satte sig ned og vilde hverken tale eller spise ; det hjalp
ikke, at Pleiemoderen paanødte ham Mad, han nød intet den hele Dag.
Tilsidst om Aftenen gik Pleiemoderen ud at hente Lever, i den Tanke,
at han vilde spise denne. Idet hun kom ind igjen, sagde hun: »nu
netop gaaer den sidste Baad ud af Sigte, vi ere nu blottede for
Naboer.« Først da han hørte dette, bukkede hau sig forover og griinte
— han vidste nemlig, at det var for hans Skyld, at de vare flygtede,
og nu morede han sig over sig selv, og begyndte saa først at
nyde noget.
Pleiefaderen billigede nu heller ikke mere, at han var uden
Kajak; han byggede derfor en Kajak til ham og indøvede ham. Snart
opnaaede han stor Færdighed baade i Kajakroening og i Fangst. Naar
Pleiefaderen først vaagnede om Morgenen, havde han allerede bragt
sin Kajakpels ind, og naar Pleiefaderen hentede sin Pels ind, sad han
allerede i sin Kajak, og han kom altid hjem med Fangst. Engang
hændtes det, at han saaledes sad i sin Kajak og ventede paa, at
Pleiefaderen skulde komme og følge med, men da det varede ham for
længe roede han afsted alene, gik ikke paa Fangst, men fulgte langs
Kysten sydefter, og kom til et temmelig liøit Næs, udenfor hvilket en
Kajak laa og jagede. Denne Mand, som han kom til, gjenkjendte
Riuk: Eskimoiske Eventyr og Sagn. 15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
