Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 78. Ernersiak eller Pleiesønnen - 79. Den gamle Sydlænding, som skræmmede Fjenderne med sit Ansigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
227
et Fjeld og see ud over Havet. Da lian var kommen til dem, sagde
de: i)vi holde Øie med dem derude, de rode Hvalrosse, som nærme
sig Landet.« Ernersiak, der saae, hvorledes Vandet stod i Røg, ilede
ned og ståk ud fra Land i sin Kajak. Snart opdagede han en
Hvalros, der holdt sig paa samme Plet. Da han roede ind paa den, ståk
den Hovedet op af Vandet og betragtede ham, uden at aande, men
da lian kom nærmere, udstødte den et vældigt Pust, rystede med
Hovedet og foer lien imod ham, men lian vedblev ligeledes at roe imod
den. I Afstanden af et Pilekast løftede han sin Harpun, og da
Hvalrossen bukkede sig og strammede Ryggen, kastede han, hvorpaa den
udaandede og var død med det samme. Da lian havde slæbt den til
Land, fangede han endnu flere, og steg derpaa først iland. — Henad
Foraaret lavede de til, for at reise sydpaa igjen. Pladsens Beboere
bade dem, at de atter skulde komme og overvintre hos dem. De
svarede: »ja!» — men da de vare komne sydpaa, droge de senere
ikke mere mod Nord.
79. Deii gamle Sydlænding.
(Fortælling fra Agdluitsok (Lichtenau) i Grønland.)
I fordums Dage boede der engang sydpaa, i Egnen af Agdluitsok,
en gammel Mand, som havde en dygtig Erhverver til Søn. Da denne
Søn besørgede Fangsten, holdt den Gamle op med selv at jage, lagde
sig efter Vellevnet og levede bare for at spise. Engang var Sønnen
gaaet paa Sælhundefangst, og vendte ikke mere tilbage. Det var
dengang netop Klapmydsernes Tid, og Faderen aniog at han var
forulykket. — Ligeoverfor ham stod der en Mængde Telte, og blandt
disses Beboere var der en Mængde Brødre, af hvilke den mellemste
var en stolt Karl. Paa samme Plads som disse boede en Fætter til
den Gamle, og medens denne sørgede, kom lian engang over til liam
paa Besøg og fortalte, at hans Søn var bleven myrdet; det var den
mellemste af hine Brødre, som havde dræbt ham. Da den Gamle
hørte dette, oprørtes hans ludre. Endnu det samme Foraar kløvede
han et Stykke Drivtømmer og lavede sig Redskaber, nemlig en meget
stor Harpun og et Kastespyd, og ligeledes tik han paany en
Fange-blære. Efterat han i lang Tid havde været uden Redskaber gik han
nu atter ud at jage, og for at hævne Sønnen. Han havde nemlig tabt
Lysten til Erhverv, medens han endnu var en kraftfuld Mand, blot
fordi Sønnen udførte det for ham. Men nu tænkte han paa at hævne
sig, naar han engang skulde træffe Fjenderne.
15*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
