Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 81. Angakokken Ataitsiarsuak, som reddedes af Ingnersuït - 82. Den stærke Mand paa K’erk’a
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234
Harpunen havde netop endnu truffet hendes Fodsaal, og hun halede
Fangereminen efter sig. Alle Mændene halede i Remmen, men de
kunde ikke stoppe hende; de slåp efterhaanden og tilsidst var der
kun een, som holdt. Netop endnu i rette Tid kom Ataitsiarsuak ham
tilhjælp, fik fat i et Beenstykke paa Remmen og stoppede. Han
sagde: »gaaer nu hen til hans Moster (som boede i Huset ovenfor
dem), og seer hvorledes hun har det!« De gik, kom derpaa ind igjen
og fortalte, at de havde fundet lians Moster, som havde forhexet ham,
liggende i sit Huus med blødende Fodsaal. Dagen efter drog
Ataitsiarsuak, forsynet med mange Gaver, tilbage til sit Hjem. Hans
Efterladte vare endnu ikke bedrøvede, da de vidste, at han maatte vende
tilbage, eftersom det endnu først var paa den tredie Dag. Senere
engang, da han var paa sin Jageplads, kom der en Mængde
Kajakker, og forrest blandt dem den Syge blandt Ingnersui’t, som han
havde manet over. Han var nu ganske helbredet, og bragte ham
mange Foræringer, men Hexen, hans Moster, var imidlertid død.
82. Om den stærke Mand paa K’erka.
Nordenfor Pamiut (Fredrikshaab), men lidt sønden for Siorak
(Iisblinken) findes der en O, kaldet K’erka. Paa denne boede der
fordum en Mand, som ikke havde sin Lige i Kajakroening. Hans Aare
var saa tyk, at den maatte have Indskæringer, for at han kunde
gribe 0111 den med Hænderne. Denne Mand boede der alene. Engang
om Vinteren blev han langt ude paa det aabne Hav overfalden af
en Nordenstorm. Ilan vilde søge ind under Kysten, men Landet var
ganske svundet af Syne. Omsider kunde han mærke paa de rullende
Søer, at han befandt sig udenfor Tulugartalik; da han var forbi dem,
saae han pludselig Land for sig og Lys fra et Vindue. Han landede,
gik op til Huset og hørte Sang indenfor. Idet han lyttede, mærkede
lian, at han uforvarende var kommen til sin Modstander, som boede
paa Ukevik, og at denne netop var ifærd med at indøve en Vise, som
han havde ishule at bruge imod ham om Foraaret. Han hørte godt
efter og indpræntede sig alle Ordene, hvorpaa han atter gik ned i sin
Kajak, og i Bælmørke roede han atter sydefter, kom over de svære
Søer ved Tulugartalik og naaede sin Boplads. Om Foraaret kom
hans Modstander fra Ukevik for at føre Syngestrid med ham, men da
han han nu iforvejen kjendte alle sin Modstanders Ord, blev han
øieblikkelig den Seirende.
Den samme Mand paa K’erka havde Fjender blandt
Sydlændingene. Engang om Sommeren befandt lian sig i stille Veir ude til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
