Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 83. Niakunguak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•236
Sydlændinge, som toge Vinterophold paa denne Plads. Man mærkede
snart, at den mellemste af disse Brødre var en indbildsk Pralhals, og
Niakunguak vilde i sin Beskedenhed ikke gjensvare ham. Efter
Vintersolhverv var det en Morgen haard Nordenvind, og Niakunguak var
den eneste paa Pladsen, som lavede sig til at gaae i Kajak. Da den
mellemste af Brødrene saae dette, vilde han ogsaa være med; de
fulgtes derfor ad og roede ud for at jage udhavs. Imidlertid var Vinden
taget til, Niakunguak satte Harpunen fast i en Sælhund, og da han
saae sin Ledsager komme til, glædede han sig over, at han skulde
faae Hjælp til at dræbe den, men den Anden viste ikke sit
Kastespyd; han var nemlig bleven bange, vendte indad Land til og roede
hjem. Niakunguak tog sin dræbte Sælhund paa Slæb og fangede
endnu een til, hvorpaa han begav sig paa Hjemveien. Vinden var
tiltaget til en heftig Storm. Imidlertid var hans Ledsager kommen
til Landet og havde strax seet Niakunguaks lille Søn, som stod paa
Strandbredden og stirrede ud over Søen. Drengen spurgte den
Ankommende om Faderen, siden han havde været sammen med ham,
men denne svarede: »gaa du kun op! din tossede Fader kommer
aldrig mere tilbage, i saadan Blæst kan ingen roe i Kajak.« Drengen
gik stiltiende op i Huset og forblev derinde, uden at sige et Ord; han
var nemlig allerede bleven forstandig og vidste hvorledes man skulde
sørge. Men Mændene paa Pladsen stode alle udenfor og holdt
Udkig efter Kajakken. Indløbet til Bugten var meget smalt og heelt
bedækket med Skum af Brændingen. Henad Aftenen bemærkede de
to sorte Punkter paa Skummet; det var hans Sælhunde, som han
havde sat Blæren paa, og som skubbedes frem af Dynningen. Bag
efter kom der atter et sort Punkt, det var Kajakken, som foer rask
hen over Søerne, dog kunde man kun see Manden. Da han var
kommen op i sit Huus, fortalte hans Søn ham, hvorledes han havde
udspurgt den mellemste af Brødrene, og hvorledes denne havde sagt, at
i en saadan Blæst kunde intet Menneske roe i Kajak. Niakunguak
svarede: »i en saadan Blæst, som idag, maa man kunne roe endog i
den sletteste Kajak.« Da Bryststykkerne vare kogte, kaldte han alle
Mændene til Maaltid, og efterat Gjæsterne havde forsamlet sig, satte
han Maden frem og sagde, medens de andre alle taug stille: »idag
da jeg var derude og havde sat Harpunen anden Gang i en Sælhund,
og da Blæsten var taget temmelig til, saae jeg mig forgjæves om
efter en Kajak.« — Ingen svarede et Ord herpaa. Senere begyndte
Gjæsterne efter Sædvane at underholde sig, men den mellemste af
Brødrene mælede ikke et Ord. Da Dagene bleve lange, og der ingen
Leilighed var til at gaae i Kajak, morede de mange Brødre sig med
Boltspil. Engang blev der raabt ind i Huset til Niakunguak, at han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
