Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 84. Augpilagtok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•239
roet et Stykke langs Kanten af Isen, tik han ganske uventet Oie paa
mange Huse, og foran dem var Strandbredden ganske rød af Blod
af fangne Sødyr. Han roede rask til, og blev ved Ankomsten
høfligt modtagen og indbudt af Pladsens Beboere. Han var her
kommen til det Kangek, som han om Efteraaret, af Ukjendskab til
Landet, ikke havde kunnet naae. Da han kom op paa Landet, laae
der paa Møddingen frosne Indvolde af Alker. Dem begyndte han strax
at sluge i sig, og først da han havde fortæret dem, kunde de faae
ham ind i Huset. Han blev derpaa beværtet med rigtig Mad, og drog
hjem med Kajakken ganske fuld af Forraad. Nogen Tid derefter
flyttede han til Kangek med sine Folk. Han gik nu hveranden Dag
efter Alker, hveranden efter Sælhunde, og hans lille Søn ük sig en
Kajak paa dette Sted. Faderen sagde til Sønnen: »Naar du gaaer
efter Alker, og jeg ikke er med dig, skal du blot passe paa de
andre Kajakker, thi nogle af dem ere ikke til at spøge med, naar man
forstyrrer dem i deres Jagt.« Men det hændtes engang at
Augpi-lagtok var sammen med sin Søn paa Alkejagt, og da de vare komne
lidt fra hinanden hørte han Mandsstemmer, og da han vendte sig om,
var den lille Kajak heelt omringet af de andre Kajakker.
Augpi-lagtok, som anede noget Ondt, greb i Kanten af sin Pels og fremtog
sin Amulet, tog den i Munden og roede henimod Kajakkerne.
Derpaa kastede han Amuletten, sigende: »hvilkensomhelst!« — og strax
kæntrede først een, saa en anden, og tilsidst druknede de alle, og
Augpilagtok kom hjem alene med sin Søn. Da de nu ikke mere følte
sig sikkre i Kangek, flyttede de om Foraaret nordpaa, og bosatte sig
ved Atangmik. Under Opholdet der voxede Sønnen til og Faderen
bød liam uddanne sig godt, eftersom de kunde vente Hævn fra
Kan-gekkerne. Sønnen blev tidligt en udmærket Erhverver og lærte at
jage udenskjærs i Stormveir. Han pleiede gjerne at have til
Ledsager den mellemste af flere Brødre, som boede paa den Plads.
Engang hændtes det, at lian, da lian troede sig ene, pludselig blev
overrasket ved Lyden af en Kajak, og saae at denne hans Følgesvend
sigtede med Harpunen efter ham. Han undgik kun tilnød dennes
Kast ved at kæntre, og da han havde reist sig, sagde den anden, at
det blot var for Spøg, lian havde kastet, — men i Virkelighen havde
han tragtet ham efter Livet. Da han kom hjem, fortalte han det til
Faderen, men denne raadede ham fra at gjøre Gjengjæld, af Frygt
for at skaffe sig endnu flere Fjender. Dagen efter gjentoges det
samme paa samme Maade; men da han tredie Gang blev efterstræbt
af den samme og havde frelst sig ved Kæntring, dræbte han ham
endelig. Efter Drabet roede han hjem, efterat have lagt sin fangne
Fjordsæl ovenpaa Kajakken, men i omvendt Stilling. Da Faderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
