Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 89. Den stærke Mand paa Isortokfjordens Umanak, og hans Søns vidunderlige Gjenoplivelse - 90. Kanginguak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•252
sige, at Ingen maa kigge ind i Kajakken.« — Derpaa roede
Angakokken hjem med sin Søn; men da denne sad i Kajakken, var den
saa stor, at den naaede ham heelt op til Armene. Da han kom til
Landet, raabte han, at ingen maatte see ind i Kajakken. Men da
den, som havde benyttet den, kom paa Land, bleve hans Laar lamme;
nemlig da Fader og Søn gik op, havde en af Pladsens Beboere, som
var vantro, kigget ind i Kajariakkens Kajak. De andre fandt ham
død; han var ihjelskræmmet af noget, som fandtes i den. —
Imidlertid bragte Angakokken den store Kajak ud til dens Eiermand, som
han endnu fandt staaende paa Iisstykket. — Begge Sønnerne stege
ned, men Faderen blev staaende deroppe, undersøgte med Blikket
hele Luftens Kreds, bukkede sig, og fremtog af sin Støvle et lille
sort Rør og blæste ud igjennem det til alle Verdenshjørner, hvorpaa
han gjemte det igjen, og ligeledes satte sig i Kajakken. Da
Angakokken forlod dem, var det smukt stille Veir, men strax efter blev
Luften overtrukken, og der udbrød en pludselig Storm med megen
Snee. Da Vinden sprang om i forskjellige Kanter, kunde han ikke
finde Land, men han var ikke forknyt, eftersom hans Kajak var
betrukken med Skind, sammensyede paalangs (d. e.: ligesom Baadenes
Betræk), og hans Kajakpels var af uskrabet Skind (d. e.: tykt
Skind, Saaleskind). Da Veiret bedagedes og Stjerner kom tilsyne,
saae han høit Land, og bemærkede, at han var ved Akilinek. Men
her blev han atter overfalden af Uveir, og da han vedblev at roe, og
Veiret atter bedagedes, mærkede han at han var ved Sydspidsen af
vort Land. Derfra naaede han endelig sin Hjemstavn, efterat hans
Efterladte havde opgivet ham som død.
90. R a il g i il g li a k.
(Fortælling fra Sydgrønland).
Kanginguak var en Sydlænding, som drog nordpaa til Kangek.
Da han havde begaaet Drab, maatte han flygte derfra videre
nordefter, og bosatte sig paa Isortokfjordens Umanak. Han havde en Søn,
kaldet Tunerak, som han tidligt uddannede i Behændighed og Styrke.
Naar Tunerak kom hjem fra Sælfangsten, pleiede han gjerne at have
en Falk med sig paa Kajakken; han roede nemlig saa hurtigt, at han
med sin Aare kunde slaae en Falk i Flugten.
Engang, medens de overvintrede paa Umanak, kom der henad
Foraaret et Par Kajakker fra Ivianginit til dem paa Besøg, og
Kan-ginguak’s syntes godt om dem. I Samtalens Løb fortalte den ene:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
