Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 94. Kigutikak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•263
ligeledes mødte en stor Kavdlunak og vilde dræbe denne, gjenkjendte
han ham, da han hørte sin Broders Stemme. Da de havde udspurgt
og gjenkjendt hinanden, gave de sig til at græde. Da de holdt op
med at græde, spurgte Kigutikak sin ældre Broder: »hos hvem er du
i Huset?« Broderen svarede: »jeg har en fornem Mand til
Huus-bonde. Da jeg fulgte efter eder, tabte jeg eder af Sigte da jeg vendte
mig om, men saa traf jeg paa en fornem Mand; hos ham er jeg, og
lider ingen Mangel.« Da nu Kigutikak fortalte, hvacl der var hændet
ham med de store Kavdlunakker, fortalte Broderen, at han forleden
havde gjort ganske det samme.
Da Brødrene vare sammen, sagde de til hinanden: »lader os
mødes igjen iovermorgen,« hvorpaa de skiltes ad og gik hjem. Da de
atter mødtes, sagde Kigutikak: »Aa, hvor jeg har mange Penge!«
Den Ældre svarede: »jeg ogsaa.« Derpaa sagde de til hinanden:
»hvad om vi lagde vore Penge sammen, og beregnede dem, og hvis
der var nok, anskaffede os et Skib?« Den Ældre svarede: »ja, lad
gaae!« — under saadan Tale skiltes de ad. Da Kigutikak kom hjem,
spurgte han sin Herre: »hvorledes mon min Broders og mine Penge
vilde slaae til, dersom vi vilde kjøbe os et Skib? lad see, regn efter!«
— »Der er nok,« svarede han. Derpaa begyndte Kigutikak at
anskaffe sig et Skib, idet han fik Materialier og Haandværkere; og om
Foraaret da disse vare færdige talte han til sin Herre om at faae
Master. Denne svarede: »aa! her söndenfor ere der ranke Træer, som
vi pleie at bruge til Master.« Da han vilde reise, sagde hans Herre:
»naar du kommer derhen og skal hugge, saa see dig varsomt om;
saasnart de røre sig, skal du flygte. Dersom du finder det for langt
at tage hertil, saa er der nordefter en bråt Klippe; der skal du gaae
hen, og du vil finde Mennesker.« — Han lovede det, reiste og kom
til Skoven. Han udsøgte de rankeste Træer og skar med stor
Forsigtighed, men da han begyndte paa det andet, rorte et af Træerne
sig pludseligt og han hørte en Lyd, men han vedblev dog at hugge,
skjøndt hans Herre havde advaret ham, saalænge han blot kunde høre
det, men da det begyndte at vise sig, kastede han Øxe og Saug,
og løb skyndsomst bort. Førend han kom ud af Skoven, saae han
sig om og opdagede et fælt Dyr, som forfulgte ham. Da han var
flygtet et Stykke, vendte han sig og saae, at det kom nærmere.
Da det var for langt til hans Herre, flygtede han til Klippen, som
han naaede, da Dyret var nær ved at indhente ham. Klippen aabnede
sig af sig selv og lukkede sig efter ham, og strax kom Uhyret bag
efter, og skubbede til Døren, saa det dundrede. Da han kom ind,
traf han mange Qvinder, alle løsagtige; hos dem blev han og brød sig
ikke om at komme hjem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
