Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 98. Umiamakut, eller om Hvalfangerne og de Indfødte ved Umanak - 99. Pakitsok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•275
deres Baade at være flygtede om bag Kikertarsuak, som er nordenfor
Umanak, og at være gaaede ind i Fjorden Kangerdlugsuak og senere
ikke at være komne ud igjen. Senere har heller ingen kunnet komme
ind i Fjorden, paa Grund af den svære Kalviis. Man siger, at hine
Folk have hexet denne Iis frem.
Nutildags troer man endnu, at der boe Mennesker inde i
Kangerdlugsuak. De, som paa Rensjagt have villet trænge derind, troede
at der var Folk, og meente at have seet Telte paa Nordsiden. Der
siges ogsaa, at en Slæde, som var nær ved at komme derind, traf
paa Hundespor og søgte efter Mennesker, men fandt ingen. Senere
har ingen været derinde. Derfor kalder man hine Folk Umiamakkut.
99. Pakitsok.
(Fortælling fra Nordgrønland).
Pakitsok, en gammel Ungkarl, havde ingen Sødskende, men kun
sin Moder. Paa deres Vinterplads boede de sammen med en vældig
Mand, som havde en smuk Datter. Pakitsok byggede en Baad, i den
Tanke at drage nordpaa om Foraaret. Da han under dette Arbeide
pleiede at gaae i Kajak, kom han hjem engang med en fanget Ræv.
Han sagde da til Moderen: »den skal du gjemme, naar den er tørret.«
Moderen tørrede og gjemte den. En anden Gang var han i Kajak,
kom hjem med en blaasidet Sælhund, og sagde atter til Moderen, at
Skindet af den skulde hun tørre og gjemme. Moderen adlød alle
Sønnens Ord; ogsaa det tørred^^g gjemte hun. Om Foraaret fik han
endelig Baaden betrukken, ogl^Pikte nu paa at reise, skjøndt han
kun havde sin Moder til Ledsager. En Morgen, da Veiret var godt
og den stærke Mand var gaaet ud, satte han Baaden i Vandet, og
da den var ladet færdig, gik han op og tog den Stærkes Dater, bar
hende paa Skulderen, og satte hende ned i Baaden. Da de skulde
afsted, gav denne Pige sig til at græde, siddende midt i Baaden.
Pakitsok sagde: »du skal ikke græde, men roe.« Da han talte
saaledes, begyndte hun at roe, og Pakitsok saae ind til Landet, lagde
Mærke til Farten og tænkte: »naar vi havde en saadan Ledsager til,
kunde vi komme rask frem.« Om Aftenen lagde de paa Land. Den
næste Morgen, da det blev lyst, kom Moderen ind i Teltet og sagde:
»Pakitsok, der kommer en Kajak, og du bliver endnu liggende hos
din Hustru!« Men først da hun anden Gang kom ind og fortalte, at
nu nærmede Kajakken sig, stod han op og gik udenfor, blot iført sin
Tarmeskindspels. Han gjenkjendte i den Ankommende strax sin
Hustrues slemme Fader, og gik derpaa ned og lagde sig ved Strand-
18*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
