Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 99. Pakitsok - 100. Niungmak og Erkungissok, nyere Fortælling fra Kangamiut
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•277
Konen sagde: »læg ham her!« — Han svarede: »de Gamle pleie at
fryse.« — Han betragtede alle Klipper, som han kom til, og fandt
omsider en, som var udhulet. I den lagde han ham ned og
bedækkede ham med en ganske flad Steen; Blodet flød ud over Klippen,
idet den Døde brast. Endskjøndt han var død, hævnede han sig dog
paa ham, fordi han havde kastet efter ham med Harpunen.
100. Niungmak og Ekungissok.
(Fortælling fra Kangamiut i Sydgrønland).
Niungmak og Ekungissok vare Fættere og boede paa Narsamiut.
Niungmak var en udmærket Fanger, og holdt Tjenestefolk. Hans
Fætter var ligeledes god Erhverver, ingen Sælhunde lik Lov til at
betragte ham. Han var lille af Væxt, men Niungmak var meget tyk.
De pleiede ikke at blive hele Vinteren paa Pladsen, men naar
Fangsten blev slet ved Narsamiut, reiste de til Tasiusanguak, og naar der
heller ikke var mere her, toge de til Igdlunguak. Paa denne Maade
kom de aldrig i Mangel, men jiaar deres Naboer kom i Nød, hjalp de
dem med Fødemidler. Naar nogen af Niungmaks Slægtninge blev Enke,
flyttede hun strax til ham. Naar de vare paa Foraarspladsen, blev
hans flade Klippe (Tørreplads) fire Gange bedækket med Angmaksæt,
førend han sagde, at det var nok til Viuteren. Men selv rørte han
slet ikke ved dette Arbeide, hans Tjenestefolk alene maatte udføre
det. Ligeledes naar han gik paa Rensjagt, og havde faaet Rensdyr,
bar han dem aldrig selv, men hans Tjenestefolk maatte gaae bag efter
ham med svære Byrder. Engang imellem skjendte Ekungissok saa
smaat paa Niungmak, og man skulde troe, at denne vilde svare ham.
Naar saa Ekungissok ud paa Vinteren kom hjem fra Sælhundejagt
og fortalte: »dem, som jeg fangede idag, listede jeg mig bagpaa,« —
saa pleiede Niungmak at hvidske til sine Børn: »det er Løgn hvad
han siger; den, som han jagede efter, forandrede sin Plads og
dukkede op andetsteds, og han paastaaer, at han har overlistet den.«
Denne Niungmak havde hele Vinteren igjennem fremmede
Handelsvarer, som han havde kjøbt af Hvalfangerne, baade Tobak og
Skydereqvisiter. Naar han om Vinteren hørte, at hans mange
Tjenestefolk længtes meget efter Tobak, reiste han sig op og skar af en
heel Rulle, som han uddeelte. Selv derimod brugte han ikke Tobrk,
men han pleiede at stoppe Mos i sin Pibe, og saa blæste han Røgen
ud af den og syntes, at det var morsomt. Engang havde der ved
Narsamiut, om Efteraaret da Solen dalede, været god Sælhundefangst,
men derefter blev Veirliget meget slet og Sneen voxede op og dæk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
