Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 102. Utereetsoks Reise til det yderste Norden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•284
Kjøbmanden vilde kjøbe deres Hunde og give dem en heel Blikdaase
fuld af Krudt, tilligemed næsten en heel Stang Bly for dem, men den
Fremmede sagde, at han ikke kunde undvære dem, da det netop var
dem, som han benyttede ved Boltspillet. Omsider reiste de igjen.
Om Foraaret, da det blev mildt i Veiret, begav Kipigsuak sig
tilbage til Kangamiut, hvorimod Utereetsok paany reiste nordpaa, for
endnu engang at besøge Huset med Bjelker af Narhvalhorn. Han vilde
gaae iland i Nærheden, sagde han, og saa gaae overland dertil, for
at see, om der skulde være Mennesker. Da Kipigsuak havde været
nogen Tid ved Kangamiut, hk han Lyst til at reise videre sydpaa, og
kom til Kakortok. Medens han opholdt sig der, fangede en Mand
ved Navn Sakak, en Kepokak, Finhval. Denne Mand havde fire
Koner, af hvilke den fjerde, ved Navn Igpak, var meget stolt og
karrig. Efterat Kepokakken var fanget, kom der mange Besøgende
fra Omegnen, men Igpak vilde ikke forære dem noget. Engang da
der kom en gammel Mand, bød Sakak ham indenfor; men da han
havde sat sig ned, sagde Igpak: »i disse Dage kommer her da ogsaa
gamle Mænd nok!« Den Gamle svarede: »jeg er kommen herind,
fordi Sakak indbød mig.« - Igpak greb et Stykke Mattak og en
Kniv, og rakte dem til den Gamle; men denne tog blot imod
Mat-taken, som han sagde at han vilde have som Gave, og dermed gik
han hjem. — Nogen Tid efter begyndte Igpak, der spiste som om hun
ikke kunde faae nok, at snakke med sig selv saaledes: »hvad er jeg?
hvorledes bliver jeg? jeg lader mit Arbeide ligge, fordi Maden ligesom
kalder paa mig.« — Derpaa spiste hun endnu mere, men medens hun
endnu spiste, gik der IIul i hendes Tunge; den fordreiedes, og idet
hun sagde: »Sakak, der kommer Mattak paa mig, tag den af, tag
den af!« — døde hun. Der fortælles, at et fælt Hvaldyr dukkede op
udenfor, hvergang de gik ud af Huset; men da hun var dod, kom det
ikke mere tilsyne. Da den befalende Hustru var død, gik de andre
Hustruer ud og deelte ud af deres store Forraad, og de kunde nu
ogsaa selv spise, uden at spørge hende. Da Dagen længedes og
Kipigsuak engang havde fanget to spraglede Sælhunde, døde ogsaa hans
Huusfælle af at forspise sig. Om Foraaret drog Kipigsuak atter
nordpaa til Kangamiut. Han blev senere døbt og fik Navnet Egede. Ved
Kangamiut ligger han begraven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
