Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 105. Akamaliks Drømmesyn og Omvendelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•290
men den, der skulde prædike, bød ham at staae stille paa en
afsondret Plads. Da han stod stille her paa den bare Slette, siges der,
at han første Gang følte Skam. Den som stod ved Alteret og skulde
prædike, var Frelseren. Der siges, at Akamalik blev udstødt, fordi
han var Hedning og ikke kjendte de Kristnes Skik og Gudstjeneste.
Imidlertid betragtede han den der stod ved Alteret og forrettede
Gudstjenesten. Han var iført skjønne Klæder, og ovenpaa Alteret var der
en Mængde smaa Mennesker; de fjerneste vare større end de
nærmeste, og de gik i en Række, følgende Solens Retning, og paa Alteret
flød der en Vædske, der var som Mælk og meget sød. Derpaa toge
de alle deres Bøger og istemmede en Sang. Akamalik havde aldrig
seet en saa smuk Himmel eller hørt saadan Sang. Da Sangerne holdt
inde og Prædikanten kom frem og læste noget op, bleve de, som vare
ovenover, ved at synge, men sagtere. Da lian havde læst, begyndte
de at synge den sidste Psalme, hvorpaa han nærmede sig til
Akamalik, og da han kom ham ganske nær, blev denne skamfuld over sin
egen Uværdighed. Frelseren sagde: »jeg kaldte dig hertil, fordi du
var hovmodig og ryggesløs. Har du ikke stukket din Kone med en
Kniv og har du ikke dræbt Usuligsuak?« — Da Akamalik saaledes
ransagedes i sine dybeste Hemmeligheder, bemærkede han, at han stod
for den Alvidende, og skjælvende af Frygt tilstod han Alt. —
Frelseren pegede paa en af Mængden og sagde: »er hiin ikke Usuligsuak,
som du dræbte? — Disse, som jeg har samlet her, ere de Dræbte,
som engang skulle lovprises af deres Banemænd, og disse mange Mænd
har jeg samlet, fordi de ere min Lignelse, skjøndt Hedninge, eftersom
de ere saarede og dræbte ligesom jeg. — Vil du nu ogsaa vedblive
at myrde?« — Akamalik svarede: »nei, jeg vil aldrig dræbe Nogen
mere.« — Derpaa sagde Frelseren: »vil du heller ikke troe paa mig?«
— Derpaa tog han sin Kjortel af og viste Saarene i sine Hænder og
sin Side, og ligeledes tog han sine Skoe af og viste sine Fødder, og der
flød Blod og Vand ud, som om de nylig havde været saarede , og
Øinene blændedes af Skotvingernes Glands. Endvidere sagde
Frelseren: «jeg har en Fader i Himlen, seer du min Fader hist oppe?«
Men Akamalik vendte sit Blik opefter og saae kun en lysende Ild.
Derpaa fulgte Frelseren ham til et Sted, som lian kaldte
Dømmeste-det. Det var den Afgrund, som Akamalik havde seet og var sprunget
over, deri saaes den evige Ild og et fælt Menneske. Frelseren sagde:
»han der er Tornarsuk; men naar du vil lære noget og troe paa mig,
skal denne Afgrund ikke være din Plads, men du skal boe hist oppe.
Til Sommer skal du reise til Nouk, for at du der kan lære noget.« —
Akamalik begav sig paa Hjemveien, og da han kom til Afgrunden,
sagde han til Frelseren: »jeg kan ikke gaae over den.« — Men Frel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
