Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 114. Angakokken Imaneks Omvendelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•311
endnu ikke at græde, eftersom de vidste, at han kunde vende tilbage;
derfor bedækkede de om Aftenen deres Gulv og Huusgangen med
Fodtæpper af ganske nye, haarede Skind og satte antændte Lamper
derpaa.
Imidlertid vaagnede Imanek atter til Bevidsthed, følte sig vaad,
og kom til at erindre Havmanden, som sønderskar ham, og mærkede
at hans for mange Aar siden afdøde Bedsteforældre vare omkring
ham og beskyttede ham. Han saae ind efter Land og bemærkede, at
kun Fjeldene vare synlige. Derpaa drog han ind imod Land, og han
følte Tørst og kom til et Iisfjeld, paa hvis Overflade der udsprang
Vand, men da han nærmede sig det, sagde Bedstefaderen: »drik ikke
deraf, thi hvis du drikker, vilde du ikke komme hjem; derfor gik han
forbi det, og kom tilsidst udenfor sit Huus. Det var dengang Aften,
og da han bemærkede Lugt af Haar, besvimede han. Da han kom
til Bevidsthed igjen, vare hans Bedsteforældre atter hos ham, han
vendte atter ind ad Landet til og saae atter et Iisfjeld med lysteligt
Vand, men af Længsel efter at komme hjem gik han forbi det, og
han kom atter til Land lidt nordenfor, ved Tinutikisak. De Folk, som
boede paa denne Flåds, havde Anelse om hans Komme og ventede
paa ham. Til dem kom han iland, og de lode ham ligge paa Gulvet
i 5 Dage, og gave ham i denne Tid kun ganske lidt at spise og drikke,
men paa den sjette Dag gave de ham tilstrækkeligt af Føde og Drikke
og satte ham op paa Brixen. Derpaa bragte de ham i en Baad til
hans Efterladte. Da disse endnu ikke havde faaet Efterretning derom,
havde de paa den sjette Dag opgivet ham som død. Da de nu hørte
Baaden, som kom forbi Kernertut, og gjenkjendte Imaneks Sange, som
Baadens Folk istemmede, bleve de opfyldte af Glæde over deres
Angakoks Tilbagekomst.
Nogen Tid efter opgav Imanek sin Angakokkonst, idet nemlig
Skaberen vendte ham til sig. Han prøvede endnu at mane Aander,
men kunde ikke; han sagde, at det var fordi et stort Lys østerfra
mere og mere kom i Stedet derfor. Hans Kone sagde: »fra den Tid
af, da du søgte efter Drivaadselet er du bleven saaledes.« Manden
svarede: »det er tilvisse noget andet.« Han talte derpaa om, at Lyset
begyndte at dale ned over ham, og det var som skulde han døe. Da
han ikke aandede mere, og de vilde indsvøbe Liget, kunde han ikke
blive stiv; de ventede derpaa til henad Dagen, hvorpaa han atter
aandede og begyndte at tale. Han sagde lutter skjønne Ord, som
han sagde at have hørt, da han havde været i Himlen; men hvergang
han gjengav disse Ord, som han havde hørt, udaandede han igjen.
Engang havde han en heel Nat været uden Aande, hvorpaa han atter
aandede og sagde, at han havde været i Himlen, og at han var bleven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
