Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 115. Om de sidste Drabsmænd ved Arsut - 116. Inuarudligak (Bjergtrolden), i Daaben kaldet Peter Ranthol
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•313
indbyde til at komme paa Besøg. Medens de selv tilligemed flere
andre havde begivet sig paa en Raabejagt ind i Fjorden, kom Pamek
i Selskab med en Kavdlunak til Pladsen. Folkene paa Stedet sendte
strax Bud til Brødrene angaaende Gjæsternes Ankomst, hvorpaa de
indfandt sig og viste megen forstilt Høflighed mod Pamek. Om
Aftenen vilde Pamek reise igjen, men de sagde, at der endnu var eet
Telt, som lian ikke havde besøgt, der skulde han gaae ind. Medens
de derpaa endnu vare derinde, gik Korfik og skjulte sig under Baaden,
paa den Yei som Pamek skulde gaae. Da omsider Pamek kom ud af
Teltet, løb Oupak til og greb ham bagfra med de Ord: »du er
rigtignok en vældig Karl!« Derpaa greb Arkaluk ham forfra, og Pamek
sagde: »hvad ville I gjøre ved mig?« Da de ikke kunde faae Bugt
med ham, kaldte de paa Korfik, som saa strax sprang over Baaden,
kom til dem og opskar Bugen paa Pamek. Denne blæste paa sine
Fingre og strøg dem over Saaret for at læge det, men ståk Fingeren
ind i Aabningen, saa at Indvoldene traadte ud, hvorpaa en Anden
kom til og trak Benene fra ham, SclcL Sit han styrtede til Jorden.
Den anden Gjæst spurgte: »ville I ogsaa dræbe mig?« — men de
svarede »nei.« Derpaa sønderlemmede de den Dræbtes Legeme og
opstillede hans Hoved, for at Folk skulde see det. Dette var det
sidste Drab i Kaladlits Land, senere er det Slags ikke mere forekommet.
116. Inuarudligak (Bjergtrolden), i Daaben kaldet Peter
Ranthol.
(Fortælling fra Nordgrønland).
For meget lang Tid siden, siges der, hoede denne Inuarudligaks
Forfædre, Bjergtroldene, sydpaa ved Landets yderste Pynt, i en Egn,
kaldet Kytsersorfik, i Nærheden af Menneskene, da de endnu ikke vare
skye for disse. 1 denne Tid begyndte de paa gjensidig Fjendtlighed,
og endelig, da Menneskene havde dræbt en af Bjergtroldene, siger
man, flygtede disse derfra til Udørkener, gravede sig Huler i Jorden
til at boe i, og bleve efter den Tid skye for Menneskene. Derpaa,
siges der, øvede de Hævn paa En af Menneskene, som de traf paa
en Vandring, og dræbte ham. Da de manglede Vaaben, søgte de,
og fandt omsider noget, som var godt til Vaaben, nemlig et stort
Vidietræ paa Solsiden af Kytsersorfik-Fjeldet. Der siges, at Vidiens
Skikkelse var som en Mands, der ligger paa Knæ og med krummet
Ryg støtter Hænderne mod Jorden. En af dens Rødder dannede de
til Vaaben, men man siger, at dets Længde ikke oversteg en knyttet
Haands, ligesom Skaftet paa en Bøsse, der bruges med een Haand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
