Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 118. Om den falske Profet Habakuk, Fortælling fra den nyeste Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•319
at troe paa sig. I een Vinter og een Sommer vare de meget ivrige.
Medens de engang overvintrede ved Kangerdlugsuatsiak, havde de
langet Hvidfisk og Børnene morede sig med Kastepile, idet de kastede
til Maals efter et heelt Rygstykke af en Hvidfisk med paasiddende
Spæk. Engang hændtes det, at Habakuks Datter stod ligeoverfor de
Kastende, og at en af dem streifede Maalet med sin Piil, som gik
videre og traf Barnets Næse. Habakuk maatte selv trække Pilen ud,
hvorpaa Barnet strax døde af Forblødning. I den samme Vinter
mistede Habakuk endnu et andet Barn, og han blev derover meget
sørgmodig. Hans Kones Navn var Maria Magdalena, men man kunde
endnu ikke mærke noget paa dem; de vare blot bedrøvede. Om
Foraaret droge de paa Rensjagt ind i Kangerdlugsuatsiak-Fjorden og lode
Maria Magdalena blive tilbage. Men Habakuk havde en Slægfredkone ;
hende toge de med, og mange Rensjægere leirede sig sammen paa et
Land, kaldet Tungujortut, hvorfra de stege tilfjelds. Da Habakuks
Reiseselskab ingen Rensdyr fik at see, talte de om at de vilde låve
Noget af Blaabær, idet de satte Been paa dem, som de lavede af
Grene, og ligeledes satte Horn paa dem og opstillede Stokke, lavede
af Grene. Imidlertid opholdt Maria Magdalena sig i det forladte
Huus, og led af Skinsyge og stor Bedrøvelse. Engang havde hun en
Drøm, at et Menneske, som stod udenfor Huset, talte ind til hende,
fortællende om dem der vare paa Rensjagt, deres Tankeløshed, og om
hun troede at det Skabte var opstaaet af sig selv. Da nu
Rensjæ-gerne kom tilbage, og de alle vare samlede med Maria Magdalena,
fortalte hun dem om sin Drøm, hvorpaa alle Mændene vendte sig til
hende, fordi hun nøiagtig havde truffet dem og drømt hvad de foretoge
sig. De sagde alle: »ja, at de havde gjort saaledes.« Om
Efteraaret fortalte Habakuk engang til sin Hustru, at han havde en
Slægfredkone , hvorover hun blev meget vred af Skinsyge, og om Aftenen
sagde hun til Manden: »men jeg skal tage en Kavdlunak til
Slæg-fredmand, naar vi flytte ud.« Med disse Ord stod hun op og gik ud,
men Habakuk kunde ikke røre sig. Da Maria Magdalena i nøgen
Tilstand kom udenfor Huset, saae hun østeretter paa en Høi to
Mennesker, og hun gjenkjendte dem strax. Det var Ole og hans Hustru, som
for lang Tid siden vare døde. Da hun saae to lysende Veie føre lien
til dem, vilde hun strax gaae derhen, men Spøgelserne raadede hende
derfra og sagde: »luk dine Aabninger, d. e. Øine o. s. v., de ere
alle fordreiede, du seer skrækkelig ud!« Derpaa sagde de videre:
»Maria Magdalena! i din Opvæxt var dit Hjerte smukt, men nu er
du ligesom bunden og fastsurret, vil du lade dit Legeme bruge af
dem, som ikke ere dine Brødre?« — Da de talte saaledes, kunde
Maria Magdalena intet huske. Spøgelset sagde videre: »for lidt siden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
