Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 119. Nogle Reisendes mærkværdige Vandring over Landet ved Godthaab i Grønland, en Begivenhed fra den nyeste Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•325
fygede som Røg. Da de kom til Bjergpasset Agiatsuit, kunde
Kokken ikke gaae mere, og de maatte lade ham ligge døende. Da de
kom til Indsøen Angmalortoks Omegn, begyndte Tivagajok i sin
heftige Sult at spise Græstørv, skjøndt de Andre forbøde det. Tagdluke
vilde ikke spise deraf, og ligesaalidt den ene Qvinde, som fandt et
Bær og følte sig styrket ved at spise det. Endelig saae de Landet
indenfor Kugsuk, en Arm af Godthaabs Fjord, og de gjenkjendté
Nu-garsuk, Jeremias’s Vinterplads, ligesom og Fjeldene omkring
Godt-haab. Ved dette Syn toge de hverandre ved Haanden og begyndte
at dandse. Under Nedstigningen maatte de lade Tømmermanden ligge
ved Indsøen under Fjeldet Manigsorsuak. Da de kom endnu længer
ned, kunde Tagdluke heller ikke gaae videre, da de vare nær ved at
komme ud paa Fjordisen, døde han ved Usersiutigdlit. Hans sidste
Ord vare meget misundelsesværdige og gudfrygtige.
De tre, som vare tilbage, nemlig to Qvinder og Tivagajok gik
hurtigt over Isen henimod Nugarsuk. Da dette Steds Beboere saae
dem komme, troede de, at det var Folk fra Sardlok, der paa Grund
af Iis ikke kunde komme hjem. Da de kom nærmere, løb de to
ifor-veien, men Nugarsukkerne lob dem rask imøde, uvidende om hvo det
kunde være. Det var netop anden Juledag. De to Qvinder gik lige
forbi dem, skjøndt den ene ogsaa var meget svag, fortællende, at
Tivagajok neppe kunde røre sig mere. Da de toge Tivagajok og vilde
løbe med ham, bad han dem om at gaae langsommere, og de bragte
ham saaledes til Huset næsten ihjelfrossen. Da hans Fødder vare
ganske frosne, tog Jeremias en Ballie, fyldte den med Saltvand og
Iisstykker, satte hans Fødder i den og lod ham strax tygge paa en
tørret Angmaksæt. Men da han ansaae det for farligt at lade ham
spise for meget, gav han ham først kun ganske lidt Føde. Den samme
Jeremias var fra Iluligsat. Der siges at Tivagajok i sin Sult havde
nedslugt endog sin Skraatobak. Ogsaa den ene af Pigerne havde faaet
megen Frost paa Knæerne og heelt op om Livet. Da deres frosne
Lemmer vare helbredede, kunde de dog neppe gaae. Da han begyndte
at gaae lidt omkring, lavede Jeremias’s Kone et Par meget store Skoe
til ham, men da han første Gang gik ud med dem, faldt han omkuld
og havde nær knækket sit Hoftebeen, og da han vilde gaae ind igjen,
maatte Jeremias hjælpe ham op af Opgangen. Først senere blev han
raskere. Paa den Tid fangede Jeremias en Hvidfisk. Da Tivagajok
spiste af den kogte Mattak, kunde de ikke styre ham, da han higede
efter at komme til Nouk, hvorfor de maatte reise med ham. Han kom
nemlig til at tænke paa sin tidligere Levemaade, da Mattak lignede
Kavdlunakkernes Fødemidler. Da de paa Veien kom til Sardlok var
der sammesteds en dygtig Erhverver, som havde været hos Kavdlu-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
