Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 120—129. Uddrag af forskjellige Sagn, fortalte af Indfødte i Labrador
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•328
hunde tog han med Haanden uden videre fra dem. Han blev derfor
af alle frygtet og hadet, og han vovede ikke at overnatte paa
fremmede Steder, af Frygt for at man skulde overfalde ham. Engang
lokkede de ham til at overnatte i et Sneeliuus; men da det var for
lille til ham, maatte han trække Armene ud af Ærmerne, ligge krumt
og lade Fødderne snøre sammen. Medens han saa sov, blev han at
mange Mænd trukken ud ved Benene og dræbt, men i det han slog
om sig, dræbte han endnu fire Mænd. — Der fortælles endvidere at
han jagede Hvidfisk med en Fuglepiil, hvorpaa der sad en Blære af
et heelt Sælskind. Han havde tre Søstre, af hvilke den ene havde
tre Sønner, der ligeledes vare mægtige Mænd. De bare Pelse med
Snipper, længer end Qvinderne, og havde en Indhegning af Steen, i
hvilken de lokkede dem, som de vilde dræbe. Tilsidst bleve de selv
dræbte, med Undtagelse af den yngste, der var for stærk.
128. Aklaujak var en Mand af uhyre Styrke. Medens han var
paa Rensdyrjagt med sine to Brødre, røvede disse hans Kone fra ham.
Men da Moderen, som havde sagt om ham, at han ingen Kræfter
havde, fra et Fjeld af saae, hvorledes han fra sin Kajak greb to store
Hanrensdyr ved Hornene og druknede dem, ved at holde dem under
Vandet, ilede hun ned og sagde til hans Kone, »at hun skulde vende
tilbage til ham,« hvorpaa Brødrene flygtede. Naar han roede i sin
Kajak, hørte man en Lyd som af en Storm, der nærmede sig.
129. Vore Forfædre og Tunnekkerne (Tunnit) have fordum boet
sammen, men Tunnekkerne ere bortdragne af Frygt for de Indfødte,
eller Eskimoerne. Disse pleiede at bore Huller i Panderne paa dem,
medens de endnu vare levende. Derfor ere de dragne bort herfra i
Baade og satte over til Killinek, eller Cap Chudleigh. Medens de
boede iblandt os, bestode deres Sengklæder af Sælskind med Spækket
endnu paasiddende. Deres Klæder vare af samme Sort. Deres
Jagtredskaber vare lavede af Skifer og Hornsteen, og deres Boreredskaber
af Krystal. De vare meget stærke og frygtelige; navnlig var der en
iblandt dem, som hed Javranat, og efter hvem man har lavet Ordet:
Javianarpok (det er frygteligt. Grønlandsk: navianarpok). Man seer
ogsaa uhyre Steenblokke paa Landet, som de have slæbt derhen. Der
findes Levninger af deres Huse hist og her paa vort Land og især
paa Øerne, byggede af Steen og forskjellige fra de nuværende
Indfødtes Huse. En af vore Forfædre roede i Kajak og havde en af dem
til Ledsager, som havde en Fuglepiil med Spidser af Hvalrostand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
