Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anmærkninger - 2—5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•356
Grønland. Tilsætningen om Flugten til Indlandet Andes kun i 2 af dem og tillige
afvigende. Ligeledes ere nogle meget afkortede, navnlig de labradorske, men forøvigt i alt
Væsentligt eenslyderide. I et Par af de grønlandske kaldes Sønnen Tutigak, i det ene
labradorske Kemongak. Fuglene, som helbrede, ere hos nogle Lomme, hos andre
Øm-meiter. 1 den labradorske helbrede de den Blinde ved at lade ham dukke sig ned i
Indsøen. I den samme raaber Moderen, efterat være stødt ud i Vandet: „jeg var den,
som gav dig Die;" i den grønlandske derimod: „Jeg var den, som optørrede dit Pis."
Derimod tindes der mærkværdige ordrette Ligheder i andre Punkter hos de foiskjellige
Fortællere.
3- Igimarasugsuk. Dette temmelig intetsigende Børneeventyr, der synes at være
ligesaa udbredt som det forrige, er modtaget i 4 Opskrifter, nemlig 2 i Kraghs Samling,
et fra Labrador og et fra Daniel Møller. Af disse er dog det labradorske m’get afkortet
og afvigende; men der tales om en Mand, som aad sine Børn, og at Konen udstoppede
sin Pels og flygtede til Andre, hos hvilke Manden opsøgte hende, men blev dræbt paa
hendes Foranstaltning, saa al Historien aabenbart er den samme. — „K’issugssuak
pin-gerssuak, Ja, Arape" o. s. v. ere Trylleformularer, i hvilke tildeels Ordene selv eller
deres Endelser ingen Betydning have, saaledes som de jo og Andes i Eventyr i andre
Sprog. Forøvrigt ere de her omtalte meget bekjendte, og synges af Børn i Grønland.
De 2 første Ord betyde en Sort Drivtømmer; Kupivak og sipivak betyde begge: revner,
aabner sig; mammipok: lukker sig, læges.
4- Kumagdlat og Asalok. Dette Sagn synes at have en mere historisk
Grundvold, nemlig Kamp mellem Eskimoer og Indianere. Mærkeligt er det saaledes, hvor der
fortælles, at Indlandsboerne havde Metal, som Kystboerne ganske manglede. Som
bekjendt gives der en Indianerstamme, som har Navn af, at den allerede før Berøringen
med Europæerne var i Besiddelse af Kobber (Rødknivene eller Kobber-Indianerne), hvilket
ogsaa gave Anledning til at man søgte efter gedigent Kobber i Egnene omkring
Kobberminefloden. Endnu de nyeste Opdagere omtale, at de meget isolerede Eskimoer paa
Prinds Alberts Land have Knive og andre Redskaber af Kobber, som de faae fra
Indianerne mellem Kobbermine- og Fiskefloden. Forevrigt tyder ogsaa Sagnets store
Udbredelse i Grønland paa dets Ælde. Det er modtaget i 5 Opskrifter, nemlig i Kraghs
Samling, af II. P. Mørch, Aron, Kristian og Jacob Lund. De afvige fra hverandre især i
følgende Henseender. At Navriet Merak tildeels mangler, at de 2 andres Navne tildeels
ere ombyttede, endvidere i Maaden, hvorpaa den ene bliver bagtalt, i Maaden, hvorpaa
de fandt Veien til Indlandsboerne og i Slutningen. Desuden Andes der enkelte
Tilsætninger, som formodes at være tagne af andre Sagn og blot indflettede til Udsmykning;
saadanne ere her udeladte. Forøvigt ere især den ældre nordgrønlandske og den fra
Julianehaab benyttede her, da de stemmede bedst overeens, skjøndt fjernede fra hinanden
ved Tid og Sted.
5. Aüigsiak. Dette Sagn, der er ligesaa almindelig bekjendt i Grønland som
det forrige, synes ogsaa at hvile paa en lignende historisk Grundvold. Skjøndt Eskimoer
og Indianere i Almindelighed have været aldeles fjendtlige Stammer, haves der dog saavidt
vides Exempler paa, at enkelte Personer ere bortførte fra den ene til den anden, at der
saaledes har fundet Blanding Sted, samt at der ogsaa foregaaer anden Samfærsel mellem
dem. Det er modtaget i 6 Opskrifter: af Jeremias, Kr. Reiiatus, Aron, John Beck og 2
af Amos Daniel. De ere i Enkelthederne temmelig afvigende fra hverandre, især i
Indledningen, og i Henseende til den Maade, hvorpaa Kystboerne have faaet Beretningen om
AKigsiaks Bedrifter. Ligeledes ere Begivenhederne lokaliserede for forskjellige Egne af
Grønland, tildeels endog med nøiagtig Beskrivelse af Stederne, hvor de skulle være
passerede, og som benævnes efter dem. Men alle Opskrifterne stemme overeens i
Hovedpersonens Navn, i de bestemte af ham udførte Bedrifter, tildeels endog i disses
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
