Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Avatarsuak eller Nathan, som overvandt en Tupilek og blev Anginiartok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
de Aande som Ild, men Hexene ere kjendelige derved, at deres Arme
ere sorte fra. Hænderne til Albuerne. Senere hengik der lang Tid
uden at noget Mærkeligt indtraf. Engang hændtes det om Efteraaret,
da Tyndisen begyndte at lægge sig, at han var i Mangel paa
forskjellige Fornødenheder, saasom Krudt, Bly og Tobak, hvorfor han
begav sig paa Veien til Pamiut i Kajak. Da han var kommen til
Pamiut, havde handlet og ligget der Natten over, begav ban sig atter
paa Hjemveien og var meget betænkelig paa Grund af en Fjord der
havde udskudt megen Kalviis paa hans Vei. Endnu førend han naaede
denne Fjord, kom Landvinden pludselig stormende og det saae meget
truende ud i Veiret; alligevel satte han over Fjorden og søgte den
bedste Vei mellem Iisstykkerne, men tilsidst fandt han den næsten
heelt lukket, og i det samme kom et Iisfjeld drivende ind paa ham.
Han flygtede fra det, men i det samme kalvede det, han hørte det
brage og mærkede med det samme at han trykkedes ned under
Vandet. Halvt qvalt flød han op paa den anden Side af det
nedstyrtede Stykke, reiste sig igjen og roede videre. Men da han nærmede
sig Fjordens Skyggeside stødte han paa et endnu større Iisfjeld, som
ogsaa kalvede over ham. Da han sænkedes ned i Dybet, qvaltes
han og tabte Bevidstheden. Hvorlænge denne bevidstløse Tilstand
har varet, vides ikke, men saa vaagnede han atter ved at høre
Snøreremmene paa sin Kajakpels klappre og slaae paa hans Ryg (ved
Farten), og han mærkede, at han befandt sig nede i Dybet og droges
ind ad Land til. Han var uden Kajak men brugte Bundskindene
fra sin Kajak til at sidde i, og sin Kajakpind til Aare og hans
venstre Been var bøiet krumt. Foran sig saae han en Skikkelse
med Hætte over Hovedet, som foer afsted gjennemskjærende
Bølgerne, og bag ved sig hørte han en anden Skikkelse tale, men han
forstod ikke Ordene. Disse Ledsagere vare hans Bedsteforældre
som saaledes toge vare paa deres Sønnesøn. Altsom han nærmede
sig Yderøerne mærkede han kun den salte Smag i Munden og han
blev omsider noget tørstig. Da saae han et Stykke Iis, fra hvis
Side der udsprang et deiligt Kildevæld. Han tænkte: her vil jeg
slukke min Tørst, men i det samme hørte han Stemmen bag ved sig:
»kjære Sønnesøn, drik ikke deraf, thi dette er det Drikkevand, som
bruges af de paa Havet Omkomne, der aldrig vende tilbage. Hvis
du drikker deraf, vil ei heller du komme hjem.« Skjøndt nær ved at
vansmægte, drog han forbi det, og uagtet den stærke Fart, var det
ham dog som 0111 han kun ganske langsomt nærmede sig Landet.
Endelig kom han ind paa Fjorden, men Luftens Strøm var ikke
gunstig for Veien til hans eget Hjem. Han blev ført uden om samme og
langt op i Bunden af en Fjord, idet Snøreremmene omkring hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
