Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Avatarsuak eller Nathan, som overvandt en Tupilek og blev Anginiartok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31
stødte saa atter med Aaren mod noget og reiste sig atter; da han
mærkede dette reiste han sig ganske langsomt, prøvede derpaa at
roe og mærkede at han kom til Kræfter, hvorpaa lian gav sig til at
roe det bedste han kunde hjemefter, men Kajakken dreiede bestandig
om af sig selv og førte ham hen til den ubeboede Egn. Tupilekken,
som han slæbte afsted med, sagde: »nu mærker jeg først, du
Forhadte! at det er en Usædvanlig, som jeg er krøben op til,« og han
hørte, at den søgte at røre sig og komme ned, men heftede fast ved
Kajakken. Saaledes førte han den lige ind mod Landet paa Fjordens
Solside, og de nærmede sig Strandbredden sagde den atter: »jeg
formaaer ikke at komme ned, det bliver nok tværtimod mig, som skal
gjøres til Bytte.« Med det samme saae Manden sig 0111 og opdagede
en Baad, der kom frem fra det indre af Fjorden, det var nogle
Qvin-der, som havde hentet tørrede Angmagsat, og som nu af Hændelse kom
her forbi. Han raabte til dem: »jeg har noget paa min Kajak, som
ikke er en Sælhund, gaaer iland hist og kommer hen til inig.« Da
de saa landede lidt derfra og kom løbende til ham, sagde han: »I
maae ikke nærme eder til den forfra, thi saaledes er den farlig,
eftersom den ikke er nogen virkelig Sælhund, men kan tale. Da den
forreste af dem ved at see Dyret blev forskrækket og flygtede tabte
han atter Kræfterne og fortvivlede ligesom dengang den krøb op paa
Kajakken, men omsider bevægede hans Raab dem til at konnne
tilbage, bringende Aarer og Strøer (Underlags-Træ), som de brugte til
Løftestænger, da den hang ganske fast. Endelig hørte han det knage,
idet det løsnedes og han kunde nu først komme op for at see sig
om og betragte Dyret. Det var af Størrelse som en stor Fjordsæl.
Han sagde til den Ældste blandt Qvinde r ne: »jeg vil ikke røre ved
den, skjær den op, jeg vil give dig noget derfor.« For at tjene en
Belønning skar hun den op, og de fandt den da indvendig heelt fyldt
med Beenstuniper af Fugle, Sælhunde og Hvaldyr. De sønderlemmede
den ganske, og sænkede noget af det i Havet, andet lagde de i gamle
Grave. Derpaa satte lian sig atter i sin Kajak for at begive sig
hjem, og sagde: »takket være 1 fordi I flakke omkring, thi havde jeg
været ene, hvorledes skulde det saa vel være gaaet mig, mon jeg vel
var sluppet derfra med Livet eller ikke? senere hen skal jeg betale
eder derfor, jeg skal ingenlunde glemme det.« Da han nu kom hjem,
fortalte han alt dette, og man indsaae nu, at det, havde været en
Tupilek, som havde dræbt hine Handelsreisende. Fra den Tid af
pleiede de Reisende, som kom der forbi, uskadte at vende tilbage, og
ligeledes betalte han hine Qvinder fra Baaden. Der siges, at intet
var skjult, for hans Sands, af den Grund kunde Tupilekken ikke magte
ham; han kunde kjende om nogen var Hex eller Angakok, begge have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
