Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 18. Kajoutak, en Drabsmand ved Agdluitsok - 19. I Egnen af Agdluitsok levede Orunilik. — Klapmydsefangst. — Kamp med en Bjørn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
Kyst, indbød de Indfødte til sig og forskrækkede dem ved at vise
en Prøve paa sin Styrke, i det han med sine Hænder alene slog
Knude paa et Jernbaand. Nogle fortælle dog at det var en Mand
ved Navn Korfik, som antog sig disse Skibbrudne.
19. I Egnen af Agdluitsok levede Orunilik, som var
berømt for sin store Duelighed. Han pleiede blot med sin Kniv at
dræbe Klapmydser, som vare trufne med Harpunen. Hermed bar
han sig saaledes ad: naar han saae at der var sat fast. i en
Klap-mydse, og de skulde til at lændse den tildøde, og han gjerne vilde
have sit Lændsestykke, pleiede han at stige ud af Kajakken paa et
Stykke Driviis, fremtage sin Svømmepels, iføre sig den og springe ud
i Vandet med Kniven mellem Tænderne. Naar han saa kom hen
imod Klapmydsen, dukkede han under Vandet, man saae det røre
sig og farves rødt af Blod, og lidt efter kom han op et Stykke fra
den; han havde nemlig dræbt den med det samme nede under Vandet.
Men naar saa den, der havde harpuneret Dyret tog sin Harpun ud
og indbød de andre Kajakmænd til at slæbe det op paa Isen for at
Hense det og faae deres Lændsestykke, satte Orunilik sig derimod,
han vilde have, at de skulde flense den ude i Vandet, og da han
truede med, at Iran ellers vilde flænge deres Kajakker med sin Kniv,
maatte de føie ham. Efter Flensningen slæbte lian sit Stykke hen
til Isen, atførte sig sin Svømmepels, satte sig i sin Kajak og roede
saa hjem smilende og munter sammen med de andre. Saaledes bar
han sig altid ad, men man hørte aldrig om ham, at han begik noget
Drab. Engang havde de fundet en Finhval som Drivaadsel, og hele
dens Overflade fyldtes af Mennesker som vilde flense. Orunilik
betragtede dem i nogen Frastand, og da han saae, at der aldeles ingen
Plads var mere ovenpaa den, tænkte han: hvis man saaledes blot
skal være Tilskuer, faaer man nok ingen Deel af den. Derfor vendte
han sig til dem og raabte: »Hvad om om ma-ma-man skubbede til
dem engang« — han stammede nemlig, og med det samme tog han,
som sædvanlig sin Kniv mellem Tænderne, og foer løs paa dem.
Ved Synet af ham trængte de sig forskrækkede tilside, ligesom en
Fiskestime, der deles, og han flensede ganske roligt uden at støde
til nogen af dem, skjøndt han truede dem, naar de kom liam for
nær. Da han havde taget saameget som han vilde have, vendte han
sig om sigende: »saaledes skulle I bære eder ad med at flense«, og
dermed gik han hen og betragtede dem fra et Sted i Nærheden. Da
de saa vare færdige med Spækket, og ligeledes havde taget Ribbenene
ud, og skulde til Kjæbebenene, blev de uenige og vare nær ved at
stikke hverandre, da enhver vilde have det største Stykke. Herover
Rink : Eskimoiske Eventyr og Sagn fl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
