Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 19. I Egnen af Agdluitsok levede Orunilik. — Klapmydsefangst. — Kamp med en Bjørn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
blev han bange, tog Kniven mellem Tænderne og gik løs paa dem,
splittede dem ad paa samme Maade. Ilan udtog da begge
Kjæbe-benene. Det ene deelte han i Stykker, passende til Aarebeslag, og
uddeelte dem til alle, saa at ingen blev forbigaaet, men det andet
beholdt han for sig selv.
Engang hørte han tale om en Mand, der vilde have sin
Pleiedatter til Medhustru. Dette misbilligede han i sine Tanker, og da
han slet ikke kunde glemme det, besøgte han ham engang. Da han
kom hen til Stedet, var Manden endnu ikke kommen hjem fra
Fangst-Han trak sin Kajakpels af og gik ind i Huset, hvor han traf
Qvind-folket alene og satte sig hos dem for at vente paa ham og iagttog
hvorledes han var. Henad Eftermiddagen blev der meldt, at han
kom, og det varede da heller ikke længe førend man hørte Støi
udenfor og han kom springende gjennem Opgangen og strax gav sig til
at skjænde paa Gjæsten. Uden at sætte sig blev han ved at bruge
Mund. Imidlertid sad Gjæsten ganske stille og saae ned tor sig, uden
at sige et Ord, men da den anden endnu bestandig blev mere og
mere høirøstet og tilsidst kom hen imod ham, tænkte han: hæ, jæ
jæ jæ jæ, jeg pleier da ellers at kunne tæmme saadanne Mandfolk,
hvad om man kastede ham paa Døren — og i denne Tanke havde
han uvilkaarlig allerede taget fat i ham og brødes med ham, til han
fik kastet ham ned i Huusgangen og derpaa udenfor Huset, hvor der
var en Mødding, som skraanede stærkt ned til Strandbredden; denne
Skraaning gled han nedad og standsede først paa Iiskanten, da han
var lige ved at flyve ud i Vandet. Den Faldne gik atter op til
Huset, bestandig skjælvende, men da han kom til Indgangen sprang
Orunilik forbi ham og ind i Huset, den anden kom bagefter men
flygtede strax hen til en Krog paa Brisen. Imidlertid sagde Orunilik til
Pleiedatteren, at hun skulde følge ham, han bragte hende ud, tog
hende ovenpaa sin Kajak og førte hende hjem med sig.
Engang midt om Vinteren, da der laa fast Iis, overraskedes
de ved en Bjørn tæt udenfor. Mændene grebe til deres Vaaben, men
Orunilik løb strax afsted udenfor, og da saae han allerede Bjørnen
ved Iiskanten, og da der ikke var Tid til at hente Vaaben, greb han
blot et Stykke Træ og gik lige løs paa den, glad over at skulle være
den første, som saarede den. Da han koin ned paa Isen ventede
han paa Bjørnen, der foer ind paa ham , støvende Sneen op omkring
sig. Først da den lige skulde til at bide ham, gav han den et Stød.
Orunilik pleiede nemlig at dræbe Bjørne paa den Maade, at han holdt
Ånnen for sig og lod den bides, men saa langt inde i Gabet, at den
var bag ved Tænderne. Men Stødet gik blot ind imellem Huden og
Kjødet, og da Bjørnen, som ikke ændsede det, vilde bide rigtig til,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
