Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 20. Tasiusarmiok, som vilde flygte fra Menneskene. — Møde med en Kivigtok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
strax, og jeg er derfor kommen i den Hensigt at faae dig til at vende
tilbage, thi hvad mig angaaer, da er jeg uden Frelse. Jeg havde
fordum mange Brødre, vi vare ti i Tallet og boede paa Karajat.
Inderst i Bugten pleiede vi at drive Laxefangst og at faae et stort
Udbytte. Engang kom min Fader hjem med flere Sælhunde, og da
vi Brødre gik ham imøde og bare op for ham, hørte jeg ham snakke:
»havde en af dem der været en Pige, saa havde man endda havt
nogen, som kunde bære for En.« Over disse Ord forbittredes mit
Sind, og da jeg engang havde været inde i Bugten for at fiske Lax
i Selskab med mine Brødre, og vi begav os paa Hjemveien,
beslut-jeg at undvige. Da vi kom til et lille Fjeld, gik jeg bag om det, og
da jeg var skilt fra dem løb jeg af alle Kræfter lige ind i Indlandet.
Omsider blev jeg søvnig og det forekom mig, at jeg hørte
Menneskestemmer. Jeg opdagede da i en lille Fordybning nogle smaa
Mennesker med store Haartoppe og smalle om Lænderne. Da jeg stod og
betragtede dem, kaldte de mig ned til sig og indbøde mig til at spise
med dem. De havde et Skindfad fyldt med Græs, som de spiste af.
Men da jeg begyndte at spise, hørte jeg et Griin, og da jeg saae mig
om, vare de forvandlede til Harer, som hoppede afsted lystelige at
til. Jeg gik videre, atter hørte jeg Menneskestemmer og saae i en
lille Fordybning nogle Qvinder med store Haartoppe og brede om Læn
-derne. Da jeg betragtede dem, bøde de mig komme ned at spise
med dem, men da jeg begyndte at spise, hørte jeg et Griin, vendte
mig om og saae, at de vare blevne til Ræve, der hoppede afsted, saa
lystelige at see til. Da jeg saa gik videre og kom til Landisen, saae
jeg 3 store Mænd, som jagede et Hanrensdyr. Da jeg stod og
betragtede dem, kaldte de mig til sig og opfordrede mig til at liste mig
paa Dyret, men jeg undslog mig og sagde, at de selv maatte gjøre
det, eftersom det var deres Jagt. En af dem overlistede det, kastede
en Snare om dets Hale og rev det omkuld saa at det døde med det
samme. Vi gik hen til det og flensede det, og jeg fik et Bagstykke
og rigeligt af Tælle til Flensestykke. Da de vare færdige lavede de
Kjødet til Byrder og bortfjernede sig. Jeg stod og saae til, hvorledes
de, indhyllede i Taage svævede over en Fjord. De vare nemlig
Tornit. Jeg begav mig hen til Randen af Isen, ristede Kjød paa en
flad Steen og lagde mig til at sove. Da jeg vaagnede, var jeg rigtig
glad tilmode. Men siden hiin Søvn har jeg aldrig sovet mere, derfor
fremstillede jeg mig her for dig for at raade dig til, ikke at gjøre
som jeg, men vende tilbage. Thi (jeg mærker at) Verdens
Yderkanter skjælve, vend derfor om, thi ellers vil der ikke gives Frelse
for dig.« Tasiusarmiok bortfjernede sig gaaende baglænds fra den
gamle Kivigtok, gik atter hjem, og da han kom ind i sit Telt igjen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
