Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 19. I Egnen af Agdluitsok levede Orunilik. — Klapmydsefangst. — Kamp med en Bjørn - 20. Tasiusarmiok, som vilde flygte fra Menneskene. — Møde med en Kivigtok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
51
trak hau sig tilbage, men traadte ned i en Revne mellem Iisstykkerne
og styrtede baglænds over. Bjørnen foer over ham og bed i Armen,
som han holdt for Hovedet, trak ham frem og slæbte ham ud paa
Isen, hvor den standsede med ham. Da den vendte sig fra ham,
sprang han op og løb, men den bagefter ham, greb ham i Bagdelen
og slæbte ham atter ud og lagde ham paa Isen. Denne Gang satte
den sig paa Hug og vendte sig fra ham, men hvergang han rørte sig
vendte den sig om, den vilde nemlig lade ham afkjøles. I et Øieblik,
da den saae lidt bort fra ham, reiste han sig ganske forsigtig, og gav
sig til at løbe af alle Kræfter, og da Bjørnen denne Gang vilde
forfølge ham, blev den modtagen af de væbnede Mænd. Men medens
Orunilik løb, mærkede han at noget hang ned og viftede fra hans
Arme, og da han kom ind i Huset, og det blev undersøgt, var det Kjødet,
af Armen, ligefra Skulderen til Albuen, som var revet løst og hang
omvendt ned. De syede det til, men hans Haand blev stiv paa
den Arm.
20. Tasiusarmiok, som vilde flygte fra Menneskene.
(Efter den mundtlige Fortælling). Tasiusarmiok var Angakok, men
havde endnu ikke aabenbaret sig. Hans Hustru fødte ham Here
Døttre, men de døde alle som smaa. Engang fik de atter en Datter,
og naar Manden, under hendes Opvæxt, vilde drage paa Rensjagt,
sagde hans Hustru: »jeg kan tænke, at naar du kommer op i Fjorden,
skal du atter til at dræbe Renskalve« (nemlig fordi hun troede, at
han derved havde voldet deres Børns Død). Han opgav da
Rens-jagten og pleiede at blive hjemme, naar de Andre droge op i
Fjorden. Engang sagde han dog til sin Kone, at han kunde ønske at
gaae paa Rensjagt, idet han lovede, kun at ville dræbe gamle og
halvvoxne Dyr. Hun indvilligede, og de droge til Makak og gik
derfra over Land til den store Indsø (i Godthaabs Fjord), hvor han
fangede et tilstrækkeligt Antal af Dyr, vendte tilbage og droge til
Nagsut, Da de kom hertil, sagde han, at han nu for sidste Gang
vilde gaae paa Rensjagt, men det var hans Hensigt, at flygte fra
Menneskene (nemlig af Fortrydelse over det, som hans Kone havde
sagt). Han lagde sin Kajak under Steen og begav sig tilfjelds. Paa
en lille Slette saae han en stor Skikkelse bevæge sig. Da han
listede sig nærmere, bemærkede han at den betragtede ham, stirrende
under Armene, — det var nemlig en ældgammel Kivigtok, som han
her var truffet paa, og som raabte til ham: »kom mig ikke nær, jeg
er meget farlig, dersom jeg blot viftede paa dig, vilde jeg
tilintetgjøre dig.« Da han derpaa havde fjernet sig lidt, vedblev hiin sin
Tale: »dengang du besluttede at flygte fra Menneskene, vidste jeg det
4*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
