Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 25. Den forladte Qvinde med Pleiedatter, som fremtryllede Fødemidler - 26. Isigarsigak, som reiste til Akilinek og blev uhyre gammel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
drag eller Pladsken — Sagen var, at. de (Dyrene, Gaverne) vare
blevne fortørnede over at de skulde bortgives til andre Mennesker,
og fra den Tid af hvormeget hun saa prøvede paa at fremtrylle,
lykkedes det hende aldrig, og hun holdt ganske op dermed. Da hun
var kommen ganske ud af sin Trang, da hendes Trylleord havde tabt
deres Kraft, og da hun havde tilendebragt Tørringen af sit store
Forraad, kom hendes stakkels Slægtning og hentede hende, og hos
ham forblev hun til sin Død og blev ikke mere forladt.
26. (Efter den mundtlige Fortælling.). Isigarsigak reiste
nordpaa med sin yngre Broder. Da de vare komne langt
nordpaa pleiede han at sige: vi ville først tage Ophold naar vi have
naaet Grændsen af vort Maal, før man har naaet dette duer det
ikke at hvile.« Men Vinteren overraskede dem hist i det fjerne
Norden, og de maatte opslaae deres Vinterophold førend de naaede
deres Bestemmelse. Strax det følgende Aar, saasnart der blot aabnede
sig en Rende i Isen langs Landet, reiste de videre nordpaa, og udpaa
Sommeren naaede de Reisens Maal, en Plads hvor der boede mange
Mennesker, og da disse vare meget venlig sindede, toge de
Vinterophold hos dem. Da de nu havde overvintret og Foraaret begyndte,
pleiede Pladsens Beboere at sige : »ved Midsommerstid skulle vi atter
til at faae Sigte af den mørke Stribe.« Det skulde nemlig sige, at
de vilde sætte over til Akilinek, men Isigarsigak forstod dem slet
ikke. Engang kom en Mand hen til ham og sagde: »til Sommer
ville vi alle i Forening drage lige ud tilsøs, derfor skal du samle to
Sæt Skind til Betræk for din Baad.« Isigarsigak hørte det og
samlede to Sæt Skind til sin Baad, og da han var færdig dermed, toge
hans Naboer de gamle Betræk af deres Baade. Isigarsigak
efterlignede dem, og da de havde betrukket deres Baad og den var bleven
tørret og smuurt, gave de den det andet Betræk derover. Da nu
ogsaa dette var tørret og Veiret blev roligt og rigtig sommerligt,
pleiede Isigarsigak hver Morgen tidligt naar han vaagnede at see
Pladsens Beboere bestige et lille Fjeld ovenfor Husene og holde
stadig Udkig. Naar han gik op til dem pleiede de at sige: »vi vilde
rigtignok gjerne tage afsted, men finde det endnu betænkeligt.«
Engang vaagnede Isigarsigak om Morgenen ved Lyd af Teltestænger, og
da han kom udenfor, havde alle Beboerne allerede baaret deres
Reisegods ned. Isigarsigaks skyndte sig da ligeledes alt hvad de kunde,
og derpaa droge Baadene afsted. Isigarsigak troede at de vilde styre
nordefter, men saae at den første Baad vendte lige ud tilsøes imod
det aabne Hav. De satte da saaledes tværs over Havet, og paa
Veien da de yderste Betræk af Baadene bleve vaade og Baadene deraf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
