Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 26. Isigarsigak, som reiste til Akilinek og blev uhyre gammel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
standsede i Farten, skare de Bindsierne over og bortkastede
Yderklædningerne. Da de havde befriet sig for dem, hk de atter stærk Fart
og de lode sig skubbe frem af Dynningen, hvorved Isigarsigak sakkede
noget tilbage. Han troede ikke mere at de skulde naae Land og
begyndte at blive betænkelig, da han pludselig hørte høie Raab
forude, og da han atter hørte nøiere efter, saa blev der ikke raabt
andet end: »den store mørke Stribe bliver synlig.« Med det samme
opdagede ogsaa han den sorte Stribe forude, og da han stod op paa
Bagstævnen og undersøgte den nøiere, saa var det en stor
Landstrækning. Da hørte man alle de Reisende juble fordi de havde naaet
Land uden at faae Blæst, og da de nu kom nærmere til Landet,
vrimlede dette af Rensdyr. De stødte til Land, bandt blot Baadene fast
og gave sig til at skyde med Bue, men Isigarsigak og hans Broder
tik de fleste Dyr. Derpaa bare de Byttet ned til Strandbredden og
toge Ophold her og levede i stor Rigdom paa Rensdyr. Isigarsigaks
glædede sig over dette gode Fangested. Da de nu havde været der
i nogen Tid, blev der raabt »Baad«, Isigarsigak gik udenfor og saae
en Mængde Baade komme tilsyne nordfra. De Reisende toge
Ophold der, men han holdt sig inde og besøgte dem ikke. Det varede
ikke længe, saa raabte man ind til ham og Broderen i Teltet:
»Isigarsigak og hans Broder skulle komme op til Syngestrid.« Yed dette
Budskab klædte de sig strax paa og gik udenfor, skjøndt Isigarsigak
slet ikke forstod sig paa Sang. Da de kom udenfor saae de en heel
Sværm begive sig høiere op paa Landet, Mændene forrest, Qvinderne
følgende bagefter, et rigtig myldrende Dandseselskab. Saasnart man
flk Oie paa dem blev der raabt: »lad de Fremmede, som ere komne
østerfra, træde frem.« Først traadte Broderen frem, udførte sin Dands
og traadte tilbage igjen. Derpaa raabte man paa den ældre Broder,
men Isigarsigak, som slet ikke forstod sig derpaa, flk sin Hustru
overtalt, og hun kunde saameget desbedre, ingen af Landets Beboere
kunde maale sig med hende. Dermed endte da Forlystelsen og
Mændene holdt sig derefter inde i Teltene.
Isigarsigak forblev paa dette Sted, da de Folk han havde truffet
paa vare meget elskværdige. Da hans Broder var ugift, og da de
der boende Folk ønskede at komme i Svogerskab med ham, tog han
en af de derværende Qvinder til Hustru, og nu vilde hans Svogre
paa Grund af hans Elskværdighed ikke tillade ham at droge bort.
Da han ogsaa selv begyndte at fatte Kjærlighed til sine Svogre
spilte han sig fra sin Broder og flyttede bort fra dennes Telt. Da det
nu begyndte saa smaat at lakke ad Efteraaret og de mange Baade,
som Isigarsigak havde havt til Følgeskab, skulde sætte over Havet
igjen, gave de atter Baadene dobbelt Betræk. Isigarsigak vilde nu
Hink: Eskimoiske Erenlyr og Sagn. II 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
