Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 27. Anartok, som forulykkede i en Indsø og blev optagen blandt Laxene - 28. Atalianguak, som blev gift med en Ræv i Menneskeskikkelse og sov en heel Vinter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
begyndte at føie Sult, og da lian saae de andre Lax æde megen
Tælle, spurgte han hvor de hk den fra. Du skal gaae hen til de
hvide Smaasteen, og blot fremsige Ordene: den rigelige Tælle af
det middelstore Rensdyr — saa ville de forvandle sig til Tælle.«
Da de havde sagt dette, gik Anartok engang hen til de hvide
Smaasteen og udtalte det, og da han havde sagt det, bleve de strax
forvandlede til Tælle og han spiste deraf. Da han havde forskaffet sig
denne Føde, kom han hele Vinteren over ikke i Mangel. Omsider
lakkede det ad Foraaret, og da. Foraaret var kommet og Kiven
begyndte at bryde op, sagde de andre: »lader os gaae hen at see til
vor Udgangsvei (til Havet).« Da de havde været hen at see efter
og kom tilbage, sagde de: »for os selv er Veien nu rigtignok bred nok
allerede, men for vor ældste er den endnu for snever.« Da de siden
engang atter saae efter, sagde de: »nu er den fuldkommen tilstrækkelig
for ham, lader os nu drage nedefter.« De mange Lax gik saa ud
igjennem Elven og kom ud i Havet, hvor de tik rigelig Næring og bleve
rigtig fede. Engang ved Midsonnnerstid drog den gamle Mand ud
lor atter at besøge sin Søns Yndlingsfjord, skjøndt rigtignok med
Graad. Henad Efteraaret droge de atter ud ad Fjorden. Anartok,
som fulgte med Laxenes Sværme, saae sin Fader sidde grædende og
styre sin Baad. Han tænkte: ak! den Stakkel, — og gik hen for at
bide i Enden af hans Styreaare. Da han skulde til at bide sagde
sagde Faderen: »Anartok skal nok tage fat.« Med det samme trak
han Aaren op og hans Søn kom for seent til at bide i den. Da han
atter ståk Aaren ned i Vandet og Anartok anden Gang bed til, hk
han fat i Enden af Aaren. Da Faderen mærkede dette, sagde han:
»Anartok skal nok tage fat,« trak derpaa lidt i Aaren og holdt den
nede igjen, og da han saa saae sig om, var det hans Søn, der havde
bidt sig fast ved Aaren. Han halede da atter Sønnen op, ham, som
Aaret i forveien var omkommen i Kajak. Da Anartok var en
An-gerdlartugsiak (d. e. bestemt til at gjenoplives), hk Faderen ham
atter til Erhverver. (Han eiede formodentlig tillige en Laxeham eller
en Amulet til at forvandle sig til en Lax).
28. Atalianguak, en gammel Ungkarl, var en udmærket
duelig Fanger og boede sammen med en Mængde Sødskendebørn i et
stort Huus. Han holdt en Baad med hvilken han om Sommeren
pleiede at gaae paa Loddefangst. Ilan pleiede da om Morgenen at
tiske Lodder og lægge dem op til Tørring og derpaa gik han Dagen
over i Kajak efter Sælhunde. Engang da han saaledes roede hjem i
Kajak og nærmede sig sit Telt, saae han til sin Forundring en smuk
lille Qvinde staae ved samme. Hun var iført hvide Støvler og havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
