Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 29. En stor Angakok. — Umiarissat. — Fiskeanden, som hentede sine Æg igjen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TO
ingen hnde. Omsider da han engang kom forbi en Maagetue, flöi der
pludselig en Fiskeand frem af samme, og da han skulde see til, havde
den en Rede der mod mange Æg, som han tog alle med sig i sin
Kajak. Paa Hjemveien gik han tillige efter Sælhunde, og da han
saae en heel Stime reise sig op af Vandet, roede han lige løs paa den
og harpunerede een. Men da han havde dræbt den og gjorde den
færdig til at slæbes, hørte han de andre Sælhunde tale: »det er da
ogsaa for galt med den Slemme hist, nu skal han atter til at slæbe
afsted med en af os. Bliver han saaledes ved, vil han ganske
udrydde os, lader os iaften hente en Baad fra Sydspidsen af Landet og
overfalde dem som Umiariak.« Da de havde sagt dette, pladskede
de i Vandet og forsvandt i en Støvsky. Angakokken gik hjem, lagde
sin Kajak op paa Land og idet han glemte at tage Æggene ud, sagde
han til sine Qvindfolk, at de skulde udkaste Skarn og Hense
Sælhunden nede yderst ved Strandbredden uden at tage den op, og
fremdeles skulde de ikke koge Brysterne for om Aftenen. Qvindeme
gjorde nøiagtig som han sagde fordi han var saa stor en Angakok.
Ligeledes forbød han dem om Aftenen at gaae udenfor. Ud paa
Natten hørte han Aareslag sydfra, men han ventede til de kom
nærmere, og sagde da først til sine Huusfæller: »En Umiariak kommer
over os.« Skjøndt de ikke vilde troe ham, tauge de dog ganske
stille. Men da Baaden kom frem bag Næsset, meldte han det og
skjøndt de endnu ikke vilde troe ham, gik de med ud og saae da
ganske rigtig en Baad komme, roet af tire Sælhunde og med en
gammel Hansælliund som Styrer. Men da Baaden naaede den Stribe al
Fedt og Ureenlighed, som flød fra Landet af ud over Vandet, sagde den
Sælhund som sad forrest: »naar de bære sig saaledes ad kunne vi
ikke magte dem,« og med det samme sprang den ud i Vandet, og
ligesaa gjorde de øvrige og forsvandt som i en Taage. Derpaa gik
de hen at see til Baaden, og de fandt, at den ikke var "andet end
snavset Iis. Da Angakokken var kommen ind i Huset, mindedes han
Æggene, som han havde samlet, men da de skulde see til, vare de
forsvundne fra Kajakken og intetsteds at tinde. Om Aftenen lagde
han sig, men kunde ikke falde i Søvn. Ud paa Natten saae han
Fiskeanden komme gjennem Huusgangen og stikke et Hoved ind med
Øine af uhyre Størrelse. Den sagde: »tilvisse, dersom jeg ikke havde
givet dig et Forglemmelsesmiddel, vilde jeg have ihjelskræmmet eder.
Rigtignok havde du taget mine Børnebørns Børnebørns Børnebørns
Børn, som jeg udrugede, endnu uvidende om hvad de Smaa skulde
blive til, enten Drenge eller Piger.« Derpaa udspilede den endmere
sine uhyre Øine og sagde: »paa denne Maade vilde jeg være kommen
ind til Eder, men jeg gav dig et, Glemselsmiddel (at. du skulde lade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
