Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 37. Besøg hos Kæmpemenneskene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
kom ned til Kajakken igjen og vilde skynde sig hjem, havde Høivandet
naaet den og skyllet Faderens Kajakpels hort, saa at den ikke var
til at tiske op igjen. Da lian nu kom i Nærheden af sit Hjem, fik
lian saa stor Skræk for sin Pleiefader, at han gik forbi det og ud i
den aabne Sø. Da han var kommen forbi de yderste Øer, mindedes
lian sine Amuleter, nemlig en Qvane og en gammel Slibesteen. Han
besteg et Stykke Driviis, plantede paa samme en af sine Qvanestilke
og sagde: »saaledes skal du forblive og holde dig opreist.« Det var
nemlig en Paakaldelse 0111 at faae Vindstille. Inousarsuk kom
ligesom Giviok forbi Havlusene til Akilinek og besøgte Menneskeæderne
og derpaa Qvinderne som dreve Fangst ved at sætte Blærer i
Havdyrene ved Lavvande (see L, Side 98—100). Fra hines Skorsteen opsteg
der en sort, fra disses en hvid Røg. Skjøndt disse sidste vare meget gode
imod ham, blev han dog tilsidst kjed af at være hos dem, og under
Paaskud af at trænge til at roe lidt i Kajak i Nærheden, drog han
en Dag afsted, men begav sig langt sydpaa. Her kom han til en
stor Fjord, og da han syntes den var for lang til at gaae ind i, satte
han tværs over Mundingen. Midtveis meente han at see et Skjær,
men da han kom nærmere, var det en uhyre stor Kajakmand, som
løftede ham op med Kajak og alt, og satte ham foran sig under sin
Kajakstol, for at tage ham med sig til Amulet tor sin Datter. Da
de nærmede sig Kjæmpens Huus, saaes der ligesom et Iisfjeld foran
samme, men nøiere betragtet viste det sig at være en Maage af uhyre
Størrelse, som Datteren var ifærd med at. fange. Inousarsuk blev
blev bragt ind i Huset og sat op paa en Hylde ved Vinduet. Om
Natten tik han Lyst til nogen lækker Mad, som laae bag Lampen.
Han lod sig glide ned paa Sidebrixen, men da denne var heelt
opfyldt af den sovende Datter, maatte han krybe op paa hendes ene
Been og styrede sin Gang hen over samme indtil det blev saa glat
at han faldt ned. Tilsidst kunde han ikke komme videre, men da
han ikke kunde vække hende ved sit Raab, gav han sig til at bide
hende, hvorpaa hun greb efter ham og førte ham til Munden og nær
havde slugt ham, da hun opdagede at det var hendes lille
tilkommende Amulet. Da Inousarsuk herover blev heelt mismodig, tog
Kæmpen ham, satte ham ned paa Gulvet, bedækkede ham med sin
Pels og sagde: »saa stor skal du blive, saa stor skal du blive.«
Med det samme begyndte han at voxe og blev omsider ligesaa stor
som Datteren. Faderen gav ham da ogsaa en passende Kajak. Han
kom nu til at tænke paa sine fordums Pleieforældre og tik Lyst til
at hævne sig for de Hug han havde faaet. Han begav sig afsted
over Havet, fandt ogsaa Stedet igjen, men Huset var sammenstyrtet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
