Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 40. Anertorsuak. Flugt mod Nord. Sønnens Reise til Akilinek. Kamp med en Avarkiarsuk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
Hjælp gav han overalt, hvor han kom forbi Folk, sin Baad Udseende
af en Fiskeand, for at ingen skulde kunne fortælle hvad Vei han havde
taget. Først seent paa Efteraaret gik de paa Land ved Grændsen af
den Haviis, som aldrig bryder op, og her opslog han sin Vinterbolig.
Paa dette Sted fødte hans Kone en Søn og to Døttre. Sønnen
opdrog han fra Lille af med Omhu, idet han stadig formanede ham til
at øve sine Kræfter, eftersom Faderen var flygtet fra sit egentlige
Hjem for at undgaae Fjender. Da han voxede til, pleiede han 0111
Vinteren at drive Fangst ved Ilvidflskenes Aandehuller, og paa Grund
af Afstanden byggede han sig et Sneehuus ude paa Isen. Hans
Søster, der var nok saa stærk som han selv, pleiede at ledsage ham,
saa at de pleiede at tilbringe hveranden Nat i Sneehuset og
hver-anden hos Forældrene. Engang skulde de saaledes overnatte i
Sneehuset, Broderen havde været hele Dagen paa Fangst, men da han
kom tilbage om Aftenen, var Søsteren forsvunden. Han gik da hjem til
Forældrene, men heller ikke der var hun at finde. En Dag og Nat
over blev han siddende stille og vilde hverken nyde noget eller tale.
Først om Morgenen forlangte han Mad og spiste ganske lidt.
Derefter gik han ud og kom først hjem seent paa Aftenen, medbringende
en Kæmpehare, som han havde fanget til at oprettes som Trækdyr
for hans Slæde. Atter en anden Gang kom han hjem med en
Kæmperæv til samme Brug og endelig kom han med en Avark’iarsuk. Men
da han havde bragt den sidste, sagde Faderen: »eftersom du har
kunnet magte den, vil du ikke kunne overvindes af Mennesker alene,
thi jeg har hørt fortælle, at en Avark’iarsuk kan knuse Steen imellem
sine Tænder.« Derpaa anskaffede han sig en Slæde, og afrettede
Haren og Ræven til at trække den, men Avark’iarsuken turde han
ikke bruge dertil af Frygt for at den skulde sønderslide Slæden.
Saaledes udrustet drog han til Akilinek og fandt sin Søster, der var
bleven røvet af en eenøiet Mand, hos hvem hun dog havde det godt.
Den Eenøiede vilde ved Afreisen give ham et Par Hvalrostænder med
i Foræring og lod derfor et Hvalroshoved bringe ind og vilde save
Tænderne af, men Svogeren sagde at det var Synd at skjære det over,
han burde trække dem hele ud. Da den Eenøiede forgjeves prøvede
dette, sagde Svogeren: »du har jo slet ingen Kræfter, af’veien med
dig,« og derpaa greb han Hvalroshovedet og trak Tænderne ud med
den ene Haand, saa det knagede i dem. Senere kom den Eenøiede
med Kone og Bern engang over at besøge sine Slægtninge hiinsides
Havet, kjørende i en Slæde med 5 Rensdyr for, f— dette Stykke er
næsten en Gjentagelse af I., Side 112—114 —), og forblev der i
længere Tid. Engang sagde hans Svoger til ham: »ifjor engang saae jeg
nogle Spor paa Indlandets Iis, mén uden at forfølge dem, de viste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
