Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 43. Ikarisats-Beboeren, hvis Pleiesøn hævnede hans Morder ved at saare ham nede fra Jorden af - 44. Paulinak, som flyttede til Indlandsboerne - 45. Tuagtunguak, en Qvinde, som flygtede, blev Angakok og besøgte Ingnersuit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
han ned og dræbte ligeledes den Stores Huusfæller og drog saa hjem,
efterat han havde besøgt Manden paa Kassigianguit.
Anmærkning. Dette Sagn er urtentvivl lokaliseret, rta det aabenbart er
det samme som Sagnet I., 134 fra Østkysten af Grønland.
44. Paulinak var en stor Angakok. Paa en Aandeflugt da han
vendte tilbage og svævede over Huset, opdagede han at en gammel
Ungkarl favnede hans Hustru. Forbittret herover vendte han om, drog
til Indlandet og bosatte sig blandt Indlandsboerne. Hans Broder,
Kisuilak, som dengang var Barn, voxede til, blev ogsaa Angakok og
opdagede som saadan Broderens Spor, som han forfulgte til han kom
til hans Huus i Indlandet. Han gik ind til ham under Jorden op
igjennem Gulvet, kaldte ham udenfor, og da de bemærkede, at. de
bleve belurede, aabnede de ved Trylleord en stor Steen og smuttede
ind i den for at tale sammen. Paulinak sagde til Broderen, at han
vilde besøge ham om Foraaret i Slæde, han skulde saa lægge sig
blandt Sælhundene paa Isen, men vel udlufte sine Klæder, da
Ind-landsboernes Sælhunde ellers vilde sønderrive ham. Kisuilak vendte
tilbage, og Paulinak kom til den bestemte Tid med 4 Hunde spændte
for Slæden. Broderen, som laae paa Isen, sprang op til ham paa
Slæden, og da de nærmede sig Husene, mødte de hiin gamle Ungkarl,
hvem Paulinak nu lod sønderrive af Hundene. Derpaa flyttede Kisuilak
og Moderen med Paulinak til Indlandsboerne. Kisuilak var smuk, og
Indlandsboernes Qvinder efterstræbte ham, især var der en halvtosset
Pige, som ikke vilde lade ham have Fred. Da passede Moderen
engang paa, da han forrettede sin Nødtørft, sagde Trylleord over hans
Skarn, s ei ei at dette antog Kisuilaks Skikkelse i denne Piges Øine,
uden dog at kunne sees af de andre. Da Skikkelsen kom ind i
Huset, ovfavnede hun den, hvorpaa man kun mærkede en fæl " Stank og
Qvinden viste sig tilsølet af Skarn, medens Skikkelsen var forsvunden
for hende. Efter den Tid lykkedes det Moderen at holde Pigen
borte fra Huset. De bleve hos Indlandsboerne og lagde deres Been der.
45. Pigen Tuagtunguak havde en ældre gift Søster.
Svogeren vilde have hende til Medhustru, men hun vilde ikke, og skjøndt
han stadig passede paa hende, slåp hun dog engang om Foraaret ud
af Huset og vilde flygte bort fra Menneskene. Hun gik over Isen,
men faldt igjennem, kom op igjen og tilbage til Strandbredden,
hvorfra hun saae sin Svoger komme i Kajak. I Skjul af Iisstykkerne
langs Strandbredden ilede hun nordefter og saae omsider en sort
Gjenstand foran sig, hvorpaa hun tabte Bevidstheden. Da hun kom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
