Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 45. Tuagtunguak, en Qvinde, som flygtede, blev Angakok og besøgte Ingnersuit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
til sig selv igjen, ilede hun atter videre mod Nord, saae atter det
Sorte foran sig, tabte atter Bevidstheden og saaledes vedblev hun i
5 Dage stadig at ile efter den sorte Gjenstand, hvorved hun erhvervede
Angakok-Evne. Da hun saaledes var kommen meget langt mod Nord,
naaede hun til Randen af en Afgrund. Den sprang hun ud over og
troede at skulle komme ned, men saa svævede hun uvilkaarlig heelt
tilbage til det Sted, hvorfra hun var kommen. Atter drog hun
nordpaa, kom til den samme Afgrund, atter tilbage og saaledes
vedblivende i 5 Dage, hvorefter hun atter naaede Bratningen men ikke
mere vendte om igjen. Hun drog nu videre nordpaa, kom til en
Fjord, Høi hen over den gjennem Luften og saae en Telteplads.
Nogle ældre Folk droge derfra med Baaden, medens de lode Teltet
staae. Da de vare bortdragne, kom en Qvinde med nogle Smaabørn
ud af Teltet, og da hun atter gik ind, kom Tuagtunguak ned imod
dem, men da hun nærmede sig Teltet, løftede det sig som af sig selv
iveiret (nemlig paa Grund af hendes Kraft som Angakok). Qvinden
kom atter ud, snakkende med sig selv, at hun ikke kunde begribe
hvorledes Teltet kunde flagre op i stille Veir. Da gav Tuagtunguak
sig tilkjende, hvorpaa hun blev budt ind af Qvinden og beværtet med
tørret Renskjød. Hun fortalte hvorledes hendes Svoger havde villet
have hende til Medhustru, og at hun derfor var flygtet fra Menneskene.
Qvinden, som var ene hjemme med Børnene for at passe paa Teltet,
viste hende en Klippehule og sagde, at dette var Pladsen for dem,
som ikke vilde gifte sig, og at hun skulde blive der, til de andre
Folk, som vare dragne bort med Baaden, kom tilbage. Tuagtunguak
sov da i Hulen, medens Fluer og Myg sang for hende. Hun
vaagnede ved at høre de Reisende komme, og blev derefter kaldt ned og
optagen i deres Kreds, og forblev saaledes hos dem. Om Efteraaret
droge de til deres Vinterplads, som var meget befolket. Da hun var
meget smuk og flittig til Arbeide, kom der mange Friere og hun blev
snart gift, Hendes Mand mærkede snart at hun var Angakok,
eftersom hun undertiden vaagnede om Natten med Steen i Munden, som
vare opstaaede af hendes Spyt. Hun fortalte ham derpaa om hele
sin Flugt nordpaa. Da hendes Mand om Vinteren drev Fangst ude
paa Isen, mindedes hun sin første Flugt og tik saa stor Lyst til at
gaae paa Isen igjen, at hun bad sin Mand om at maatte følge ham.
Paa Veien saae hun et Skjær, og skjøndt Manden afholdt hende
derfra, gav hun sig et Ærinde derhen, traf paa en Indgang og gik
ind til Ingnersuit. Hos dem laae der et sygt Barn. Hun sagde, at
hun kunde see et Bækkenbeen, som laae under Barnets Leie, røre
sig, og at det burde tages bort. Da hun forlod dem gave de hende
et stort Stykke llenskjød med, men sagde, at hun skulde passe godt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
