Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 52. Om en Tupilek
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
Hvalros, og ved at betragte dens-Bevægelser pludselig fik Lyst til
endnu engang at forsøge sin Lykke i Fangsten. Han roede hurtig
hjem, hentede sine gamle forfaldne Redskaber og det lykkedes ham
virkelig at dræbe Hvalrossen. Da han nu kom slæbende med den
hjem, vilde Folk ikke troe deres egne Øine, da de saae at Nikouk
havde faaet en Hvalros paa Slæb. Men den der kom mest i
Bevægelse var hans Kone, baade med at skulle fortælle alle Ankommende at
hendes Mand havde fanget en Hvalros, og med at flense og uddele Gaver
til alle. Allersidst kom den mellemste af hine Brødre hjem, og han
var den eneste, som ikke deeltog i den almindelige Munterhed. Han
saae ganske suurt til den flensede Hvalros, og om Aftenen, da han
blev indbudt tilligemed de andre Mænd til at spise hos Nikouk, lod
han sig undskylde. Han frøs, sagde han, og om de ikke heller vilde
bringe ham et Stykke. De sendte ham da et Hvalrosribbeen med
paasiddende Skind saint. Kjød og det for ham bestemte Stykke af
Tanden. Dagen efter gik Nikouk atter ud at fiske Ulke, som
sædvanligt, men om Aftenen kom den mellemste af Brødrene hjem uden
Fangst. Det samme gjentog sig hver Dag, hvorimod den samme
Mand altid var den første ude hver Morgen, endnu inden nogen anden
var opstaaet. Hver Morgen raabtes der ind ad Yinduet til Nikouk:
»har du heller ikke seet noget til ham?« Nikouk, som begyndte at
blive mistænkelig, stod meget tidlig op, men den mellemste var
allerede borte med sin Kajak. Tilsidst stod han engang op midt om
Natten, gik ud og stillede sig op imod en Klippevæg for at passe
paa. Da saae han den mellemste Broder i Mørke komme ud af
Huset, skynde sig i Kajak og forsvinde i Retningen over imod en
stor 0. Nikouk gik ind igjen og lod som om intet var foregaaet.
Efter Sædvane blev der raabt ind til ham: »har du heller ikke seet
noget til ham,« og han svarede: »hvis I ikke kunne passe paa ham,
saa kan jeg endnu mindre.« Men først da de alle vare gaaet ud i
Kajak, begav han sig ogsaa paa Veien, roede over til den store 0
og langs med Strandbredden af samme, seende sig nøie om. Han fandt
da en Kajak ragende frem af en Steendynge og da han gik op og saae
efter, var det ganske rigtig den mellemstes Kajak, som her var skjult
under Stenen. Lidt efter hørte han en mumlende Lyd og ved at
forfølge den saae han til sin Forskrækkelse, hvorledes hiin Mand sad
ganske nøgen med en stor Tupilek, som han lod suge paa sit Legeme,
idet han stadig gjentog de Ord: »du skal angribe Nikouk.« Han
betænkte sig ikke længe, men sprang pludselig til, greb Manden og
raabte: »hvad er det du har for der?« Den Tiltalte vendte sig om,
men styrtede i det samme bevidstløs omkuld. Imidlertid hørte
Nikouk, at ogsaa de andre Brødre nærmede sig. Han gik dem imøde,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
