Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 54. Kivakiarsuk, som lod Qvinderne omkomme paa Skjæret, traf paa Ingnersuit m. m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
hjem med en heel Række Sælhunde paa Slæb, men beholdt dog kun
een af dem for sig selv. Engang kom han atter til at tænke paa sit
tidligere Hjem i Kangersunek, savnede Lyden af Isfjeldene hvormed
Fjorden var opfyldt der, og længtes derhen igjen. Han opfordrede
da de mange uforsørgede Qvinder til at gaae ud paa et Skjær, som
var tørt ved Lavvande, og at samle rød Tang. Han færgede dem alle
over paa sin Kajak, men da nu Vandet atter begyndte at stige, vilde
han ikke hente dem igjen, men stod rolig og saae paa, hvorledes de
alle ynkelig omkom, glad over at han nu kun havde sine egne
Huus-fæller at forsørge. Engang da han var ude i Kajak og traf paa et
Iisfjeld, gav han sig til at slaae paa det med sin udpustede
Fange-blære, fordi det lød som naar det bragede i Iistjeldene i
Kangersunek. Men da han holdt inde dermed og vilde begive sig hjemad,
kom der en vældig Luftblære op foran lians Kajak, og bagefter
dukkede et stort Menneske op af Vandet med et smilende Ansigt.
Da han til Gjengjeld ogsaa kom til at smile, sagde Havmanden: »jeg
tillader ikke at nogen leer ad mig, det er saa min Skik, men jeg kom
til dig for at fortælle dig, at Aarsagen til din Hustrues Barnløshed er
den, at hun er Angakok og ikke vil aabenbare sig. Sig hende det,
naar du kommer hjem.« Med disse Ord dukkede Havmanden under
igjen. En anden Gang, da han slog paa lisfjeldet paa samme Maade,
dukkede der to Kajakker op af Havet foran ham. Han indbod dem
til at følge med sig, og saae at deres Kajakker vare skinnende rene,
og at de behandlede dem varsomt og lagde dem op paa Landet
etsteds hvor ingen havde traadt. Da lian mærkede at de ikke vare
almindelige Mennesker, lod han sine Uvinder brede ganske nye Skind
for dem paa Brixen til at sidde paa. Medens de vare der, fremtoge
de, den ene et lille Stykke sort, den anden et lille Stykke hvidt
Mattak, lagde dem foran lians Hustrues Plads og sagde at det var
deres Bedstefaders og Bestemoders Middel til at befries for
Hoved-skjæl (d. e. da disse vare Børn). Kivakiarsuk fulgte dem ved
Bortreisen paa Veien i sin Kajak, men underveis ved Blikstille og klar
Luft forsvandt de pludselig, uden at han kunde opdage noget Tegn
til dem paa den blanke Havflade. Da han kom hjem, laae hans Kone
paa sit Yderste, og lidt derefter døde hun. Han tog da hendes Lig,
skar det op og udtog Maven, som han tilberedte som en Fangeblære.
Ved Døden var nemlig hendes Angakokkraft faret ind i den. Derpaa
lod han dem begrave hende, men Blæren tog han med sig og tik
stort Held paa sin Fangst. Engang slog han atter med den paa et
et Iisfjeld. Det gav da en buldrende Lyd, som tabte sig i det Fjerne,
og der viste sig pludselig en fremmed Kajak, som indbød ham til at
følge ud med sig til en 0. lian fulgte med og kom til et stort Huus,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
