Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 55. Saliviak, som traf paa Indlandsboer - 56. En K’ivigtok. — Bjørnens Taknemmelighed - 57. Agtaragsarak. — Den usynlige Hjælper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
lille Fjord, ved hvis Ende de saae et Telt med Laxetiskere. Hos
dem toge de Ophold, og Saliviak hk en Jævnaldrende iblandt dem
til Ven. Disse Folk raadede ham til kun at tiske ved den nedre
Elv, ikke ved den øvre, thi her var Indlandsboernes Fiskeplads. Men
herved tik han først rigtig Lyst til at liste sig derop. Men da han
havde naaet Stedet, kom der pludselig en stor bevæbnet Mand
tilsyne fra det indre af Landet. Saliviak flygtede, forfulgt af
Indlands-boen, og faldt tilsidst bevidstløs omkuld, men da han kom til sig
selv igjen, fandt han Indlandsboen liggende død i nogen Afstand, hvor
han var styrtet af Anstrængelse. Saliviak tik Lyst til at see efter
de øvrige Indlandsboer, forfulgte derfor den Vei, ad hvilken hiin var
kommen, og stødte paa et stort Huus med mange Mænd i. Da han
fortalte hvad der var foregaaet, beværtede de ham gjæstfrit. Men
han frygtede dog at de skulde hævne sig, undløb derfor til Teltene
og tik sine Slægtninge til at bryde op og reise iilsomt sydpaa igjen.
56. En K’ivigtok. Et Par Ægtefolk boede paa et afsides
Sted. Manden pleiede om Vinteren at gaae paa Bjørnejagt og havde
lavet sig et Sneehuus til Ophold under Jagten, medens hans Kone
blev hjemme. Engang da lian var i Sneehuset og speidede ud efter
en Bjørn, saae han sin Hustru komme løbende ganske nøgen.
Forskrækket gik han ud, men saa forsvandt Skikkelsen, og da han kom
til Huset laae hans Kone derinde med sin lille Søn ganske som
sædvanligt. Herover blev han heelt afsindig, og da Konen saae ham
saaledes, blev hun forskrækket og flygtede med sin lille Søn over
Isen op i en Fjord. Men Isen brød op og hun slåp kun med Nød
iland, lagde sig i en Hule i Sneen og gik saa videre efterat have
dræbt en Rype ved Steenkast. Hun havde Lyst til strax at sluge
den i sig, men ventede for at lade den afkjøles. Da saae hun
pludselig en stor Bjørn med skaldet Pande. I sin Skræk kastede hun
Rypen hen til Bjørnen, som fortærede den og derpaa trak sig
tilbage. Hun kom derpaa til et Sted hvor der var mange Bær. Dem
levede hun af og byggede sig et Huus. Om Vinteren kom der en
Dag et stort Rensdyr nær til Huset. Hun bandt sin Kniv til et Skaft,
listede sig paa Dyret, hvergang det indhylledes af Sneefog, dræbte det
omsider og levede deraf hele Vinteren. Om Foraaret kom der drivende
en død Hval til Kysten, og senere kom der paa samme Maade ogsaa
Sælhunde drivende. Alle disse Dyr hidrørte fra hiin Bjørn, der sendte
dem af Taknemmelighed fordi Uvinden havde tilkastet ham en Rype.
57. Agtaragsarak drog ud med sine Huusfæller for at samle
Bær. Af Lyst til Vellevnet havde han holdt op med at gaae i Kajak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
