Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 59. Akilineks Beboere - 60. Moderen og Sønnen som K’ivigtut
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
anden Gang om Vinteren gik han langt ud paa Isen, traf paa
Slædespor og kom ved Hjælp af dem til Akilinek, hvor han oplevede ganske
det samme som Nivnigtak (see I, 55), men saaledes at han uhindret
forlod de to Koner, han havde faaet der, og vendte tilbage igjen.
Engang derefter gik hans Søn ligeledes langt ud paa Isen, men kom
til en Revne, der afskar ham fra Akilinek. Fra den modsatte Side
kom der ogsaa to Mænd, og det viste sig, at ogsaa disse vare
Ivian-gersouks Efterkommere. Disse gave sig til at løbe paa Isen for at
vise deres Behændighed, hvorpaa de samtalede med ham paa den
anden Side af Revnen, idet de hver fra sin Side opregnede deres
Landes Frembringelser og Fangst, hvorpaa de vendte tilbage hver
til sit uden at have naaet hinanden.
60. Moderen og Sønnen som K’ivigtut. En Qvinde
mistede sin Mand. Hendes lille Søn, der paa den Tid netop kunde
begynde at gaae, var da hendes eneste Trøst. Da hun saaledes som
Enke sad en Aften bag ved sin Lampe, kom der en Mand blandt
hendes Huusfæller, satte sig foran hende og betragtede hende. Den
følgende Aften gjentog han det og tilsidst gav han tilkjende, at
han vilde tage hende til Kone. Men hun, som ikke syntes om hans
Adfærd, passede paa en Dag, da alle Mændene vare gaaede ud i
Kajak, tog sin Reisetaske, forsynede den med Støvlesaaler og gjorde
den færdig til Natten. Om Aftenen kom hiin Mand atter, satte sig
foran hende, og da de skulde sove, vilde han tage Plads hos hende
paa Brixen. Men hun afværgede ham, øg da de alle havde lagt sig,
stod hun op i største Stilhed, satte sin Søn i Amauten, tog blot
Reisetasken med sig og begav sig paa Flugt. Hun ilede lige ind ad
Landet til og vedblev hele Natten over indtil Daggry. Da troede
hun ikke mere at kunne naaes af Folk, og da det var blevet lyst
skjulte hun sig mellem Klippeblokke for at sove. Endnu før hun
faldt i Søvn hørte hun Mennesker raabe, men hun forholdt sig ganske
rolig, og da Stemmen atter tabte sig, faldt hun i Søvn. Da hun
atter vaagnede gik hun videre og kom til Randen af den store iis
paa Indlandet. Her byggede hun sig et Huus i en lille Bjergkløft og
lagde sig efter at fange Ryper, og da Egnen tillige var rig paa Bær,
kunde de friste Livet. Imidlertid blev det Vinter og hendes lille
Søn kunde begynde at gaae lidt udenfor Døren. Engang var det
Nordenvind og stærkt Sneefog, da Drengen kom ind og sagde, at
han havde seet et stort Dyr udenfor Huset. Moderen gik ud og
skimtede gjennem Sneetykningen et stort Rensdyr som kradsede op i
Sneen efter Føde. Hun bandt da i Hast sin Kniv til et Skaft og
nærmede sig Dyret, idet hun kastede sig ned hver Gang det klarede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
