Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 60. Moderen og Sønnen som K’ivigtut
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lidt og Dyret saae sig om, men løb til hver Gang det tyknede.
Tilsidst tog hun Tilløb og stødte Kniven i Siden af Dyret, som gav sig
til at løbe, men snart derefter styrtede, hvorpaa hun med Lethed
gjorde det til Bytte. De opnaaede nu paa een Gang Velstand, og ved
Hjælp af Tællen fik hun endog lavet en Lampe til at belyse Huset.
Hver Aften lagde hun et Stykke Tælle i Beredskab ved Barnets Side
for at give det som Mundbid naar det blev uroligt. Men engang da
Drengen vaagnede om Morgenen og hun efter Sædvane vilde give
ham hans Mundbid, var denne borte. Hun søgte efter den men
forgjeves. Dette gjentog sig den næste Morgen og hun kunde ikke
begribe, hvorledes det gik til, eftersom de levede fjernt fra Mennesker.
Da hun havde fattet Had til alle Mandfolk troede hun at det maatte
være en mandlig K’ivigtok, som havde været hos dem, og hun æggede
sin Søn til Had mod alle Mandfolk. En Aften, da hun efter
Sædvane havde henlagt Sønnens Mundbid, lagde hun sig kun paa Skrømt
til at sove. Ud paa Natten hørte hun Sneen knirke og saae en Arm
blive stukken ind igjennem Vinduet, strække sig heelt ud, bortsnappe
Tællen og derpaa atter forsvinde. Dagen efter sagde hun til sin Søn
at hun ikke gik paa Jagt men agtede at opsøge Mennesker, og naar
hun traf noget, vilde hun strax komme hjem igjen. Hun begav sig
derpaa hen til den store Landiis, og tik strax Øie paa et Menneske,
som gik hen over samme og forsvandt. Randen af Isen var steil og
utilgængelig, men ved at forfølge den kom hun til et Sted hvor der
var udhugget Trappetrin heelt op paa dens Overflade. Ilun besteg
Isen og gik hen til et Land, der ragede op af samme. Paa Landet
fandt hun en Dal, og i samme et lille Huus. Hun gik ind i Huset,
som indvendig var meget omhyggelig indrettet, idet Væggene heelt vare
beklædte med Rensskind. En ældgammel Qvinde boede i samme,
modtog hende meget venligt og gik strax ud og hentede tørret
Renskjød, skinnende af Fedme, som hun satte for Gjæsten. Derpaa sagde
hun: »forleden Dag blev du nok bestjaalen, det var mig, der netop
med Forsæt bestjal dig, for at faae dig til at opsøge mig. Gaae
hjem at hente din Søn og flytter herhen til mig, I skulle ikke komme
til at, lide Mangel lier.« Qvinden syntes godt derom, og da hun begav
sig paa Hjemveien, gav den gamle hende tørret Kjød med og føiede
Tælle dertil desforuden. Hun hentede derpaa sin Søn og flyttede til
den Gamle paa lis-Landet, der fra nu af ganske forsørgede dem ved
Udbyttet af sin Jagt. Imidlertid voxede Sønnen op og blev til en
meget kraftig Mand. Den gamle Qvinde blev affældig, En Morgen
klagede hun over Sting, og allerede Dagen efter døde hun. De
be-grove hende i hendes Huus og dækkede Graven forsvarligt til,
hvorpaa de flyttede tilbage til deres eget Huus. Sønnen blev nu en driftig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
