Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 75. Hav-Edderkoppen - 76. Arkiuarak. Hans stærke Søster - 77. Kjæmpe-Sælhunden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
med Forenden af Kajakken ude af Vandet indtil hans Been, og naaede
Land. Bag ved sig saae han den løfte sig op over Vandet som et
Skjær og vende om igjen.
76. (Uddrag). Arkiuarak havde af Sødskende kun en Søster.
Han var lille af Væxt, men overordentlig behændig og kraftfuld. Han
havde endeel Fjender, som stræbte ham efter Livet. Forgjeves søgte
de at omringe ham i Kajak, hvorefter de besluttede at overfalde ham
paa Landjorden. Hans Søster var ogsaa uhyre stærk. Engang kom
de ned fra Fjeldene, han med tre og hun med to Rensdyr paa Nakken.
Nedenfor sig i Dalen tik han Øie paa alle sine Fjender, der laae med
deres Buer og Pile ved Siden af sig. Han gik lige ned til dem,
begge kastede de deres Byrder ned, afskare Kjød med Tælle og bød
dem at spise deraf. Men da ingen vilde tage eller sige noget, reiste
han sig med de Ord: »det var nogle maadelige Gjæster at beværte,«
hvorpaa de atter med een Haand kastede deres Byrde op paa Nakken
og gik videre. Akiuarak holdt sin Bue i Beredskab og passede paa
indtil de havde naaet Toppen af en steil Opgang. Da først hvilede
de sig, og saae at deres Fjender endnu sadde dernede med stum
Forundring. Akiuarak døde usaaret. Søsteren drog til Nouk og lod
sig døbe af de tydske Lærere. Hun blev kaldet Lydia og Lærerne
toge hende til Tjenerinde paa Grund af hendes Kræfter. Engang
var hun ude med Læreren Store-Johannes og Kjøbmanden, der i
Forening slæbte en Drivhval hjem med Baade og Kajakker, men bleve
uenige om, hvor den skulde hen. Da Store-Johannes opfordrede Lydia
til at anstrænge sig, maatte de andre give tabt.
77. Kæmpe-Sælhunden. Nakanguak, en Storfanger, der
ikke havde sin Lige, traf engang paa en Sælhund. der var af uhyre
Størrelse, men havde laaddent Haar og Skabning som Ungen af en
Fjordsæl. Han harpunerede den, men den trak hans store
Fange-blære under Vandet, og da der kom flere Fangere til og de vedbleve
at forfølge den, trak den dem med sig langt tilsøes, hvor
Fangerem-men sprang og den lob fra dem. En anden Gang traf Nakanguak
langt ude tilsøes en Blærepiil med en Blære ved, af Størrelse som et
lisfjeld, svømmende paa Vandet. I Forening med flere Kajakker
prøvede han paa at slæbe den til Land, men uagtet de toge Natten med
til Hjelp naaede de dog ikke dette førend der udbrød en
Nordenstorm, som tvang dem til at give Slip paa den. De bleve enige om
at det maatte have været en af Sælhundene og en af
Fangeredskaberne fra Kæmpernes Land paa Akilinek.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>