Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 73. Amarokkerne. En Mand berøvedes Sjælen - 74. Anerkorsuak. Syn af Amarokken, Rensjagt - 75. Hav-Edderkoppen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
segnede og opgav Aanden. Hiin Skikkelse havde nemlig været hans
Sjæl, som Amarokken havde taget ud af ham. Amarokkerne saaes
derefter at løbe ind i Landet med deres Unger, og efter den Tid
har Akudlek været fri for dem.
74. (Uddrag). Anerkorsuak blev født ved Pigsigsarflk
(Godt-haabs-Fjord) som ufuldbaaret Foster. Hans Fader hørte at Folk
spottede over det usle Barn, som var uden Negle. Naar der efter
Syngeselskaberne blev spurgt, om hvo der havde været den seirende
sagde de: »selvfølgelig Anerkorsuak.« Derover blev han meget
bedrøvet og opfordrede Barnet i dets Opvæxt til at hævne sig.
Anerkorsuak viste først sine Kræfter engang da der var Selskab med
Kraftprøver og da ingen kunde magte ham, gjentog han blot hine Ord:
»selvfølgelig var Anerkorsuak den seirende.« Paa hiin Tid blev
Fjorden ganske blottet for Rensdyr. Engang gik han efter Rensdyr til
Kapisilik paa Skyggesiden af Aputitorsuak. I nogen Frastand saae
han fem Harer tæt ved hverandre, men da der ganske nær ved dem
ogsaa var lignende fem Harer, huskede han, at de Gamle fortælle,
at Amarokken seer saaledes ud, naar den ligger og soler sig med
Lal-lerne opefter, hver med fem Tæer. Forskrækket flygtede de i største
Hast og kom saa i tre Aar ikke op mere i Fjorden. I det fjerde
kunde han ikke mere modstaae sin Længsel efter Rensdyr; da han
gik op i Landet havde han kun en Qvinde til Ledsager. Da hun
fandt noget temmelig gammelt Skarn fra Rensdyr, tog han noget
deraf i Munden med lidt Spæk til, sigende at det dog mindede ham
om Rensdyr. Siden saae de et stort Hundyr som han forfulgte og
skjød med sin store Piil. Da hun kom hen til ham, havde han lagt
sig ned over det og diede af dets Mælk. Fra den Tid af tiltoge
Rensdyrene atter i Fjorden. Anerkorsuak blev døbt. i sine gamle
Dage og omkom tilsidst i Kajak.
75. II av-Edder kop pen. En Kajakmand fra Kangiussak (i
Godthaabs Fjord), roede engang om Foraaret, paa den Tid Vandet
er klart, over Fjorden. Da saae han pludselig Vandet skinne rødt
foran sig, og ved at roe hen over det mærkede han at Bunden var
ganske nær, skjøndt han vidste, at der ingen Skjær fandtes
deromkring. Til sin Forskrækkelse seer han paa denne Bund et uhyre
Oie, og i Afstand af Kajakaarens Længde derfra endnu et saadant.
Han mindedes da at have hort de Gamle fortælle om
Havedderkoppen, som ingen skulde kunde undflye. I det samme saae han ogsaa
dens uhyre Gab udspile sig. Men da han som Kajakroer kunde
maale sig med Kelerartout (H., G9) satte han afsted i en uhyre Fart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
