Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 95. Pegevaabenet - 96. En gammel Ungkarl. — Dyr i Menneskeskikkelse - 97. Et Par gamle Folk, som flk en Skarv til Svigersøn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
Besøg i deres Huus inde i Landet, idet han maatte lukke Øinene
medens de Ibare ham derhen i en uhyre Hast. 1 Huset var alting
skinnende hvidt og reent. Men da han var kommen hjem igjen og
bestandig var heldig ved Hjælp af sit Vaaben, brugte han det engang
mod et Menneske, hvorpaa Giverne atter fratoge ham det, og haus
forrige Uheld begyndte.
96. (Uddrag). En gammel Ungkarl, som var uduelig til
Fangst roede i Kajak langt nordpaa. Engang kom han omkring et
Næs og hørte nogen tale, og da han saae opefter, opdagede h«n en
Mallemuk, som vendte sig ned mod Vandet og sagde: »du Ulk
dernede, du plettede Ulk, du er nok bleven mæt.« Herpaa saae han
ned i Vandet og opdagede en meget tykmavet Ulk, som dukkede op,
slog med Halen og sagde: »du stygge Mallemuk, fy hvor dn lugter,
fy hvor du stinker.« Herpaa forsvandt Ulken i Mudderet og
Mallemukken ud over Søen. Men han talte ikke derom da han kom hjem.
En anden Gang roede han langt ud tilsøes og mødte to Kajakker og
spurgte dem hvo de vare. He svarede: »vi ere Orrojokisak’s.« Ha
han siden saae sig om var det to Teister: Et Par andre svarede
paa samme Maade: »vi ere Neriniarsimat’s«, og da han saae sig om,
var det to Alker. Derpaa kom han til et stort Land og i Mundingen
af en Fjord saae han en Kajakmand, der fiskede. Men denne vilde
slet ikke svare ham. Da han siden saae sig om var det en Skarv,
der dukkede under og kom op med en Ulk. Endelig troede han at
være bleven Angakok, drog hjem efter og prøvede ved Hjemkomsten
strax paa at mane, men han mærkede ikke til nogen (Hjelpeaander).
97. Et Par gamle Folk boede alene med deres Datter.
Engang kom der en ubekjendt stor Mand ind til dem, sagde at han
boede i Nærheden mod Syd og ønskede Datteren til Kone. Han lik
hende ogsaa og bad ved Afreisen Svigerfaderen om at komme paa
Besøg. Den gamle drog da engang sydefter og kom ganske rigtig til
et lille Huus, hvor han blev modtaget af Datteren og Svigersønnen.
Da han kom ind i Huset hængte Datteren sin Kjedle over Ilden og
Manden gik udenfor. Den gamle saae ud ad Vinduet efter ham, men
op-opdagede ikke andet end en Skarv, som fløi ud paa Vandet,
dukkede under og kom op med en Ulk. Strax efter kom Svigersønnen
ind med en Ulk, den Gamle fik den at spise og reiste hjem igjen.
Ved sin Hjemkomst bad han sin Kone hænge Gryden over Lampen,
lod hende derpaa roe med sig i Baaden et Stykke ud fra Land, bandt
en Steen om sin Hals og en lang Rem om sit Liv, hvorpaa han sagde
til Konen: »jeg vil dukke ned i Vandet, naar jeg trækker i Remmen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
