Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 92. Østlændingen. Sammentræf med de Døbte - 93. De Fnatsyge - 94. Den talende Fugl - 95. Pegevaabenet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
borttagen tilligemed hendes Barns. Om Morgenen derefter døde hun
i det samme Solen stod op.
93. De Fnatsyge (Uddrag). En gammel Mand havde to
Sønner, som han ikke havde Raad til at forsyne med Kajak. Alligevel
viste de saa stor Dygtighed i at drive Fangst paa Landjorden, at
deres Naboer misundte dem, og at disses gamle Kjærling hexede over
dem, Sclcl ät de fik Fnat og intet kunde udrette. Fortvivlet gik
Faderen op i Landet, kom til en Indsø og mødte en Ømmert, som troede
at han vilde tage dens Æg, men da han sagde, at han blot søgte
Lægedom for sine Sønner, dukkede Ømmerten to Gange under
Vandet, og anden Gang bragte den en lille Lax og sagde, at han
skulde smøre dem med dens Lever, dog saaledes, at den slog
lige til og at der intet blev tilovers, samt give dem dens Kjød at
spise. Saaledes gjorde han, og de helbrededes. Derpaa forskaffede
han dem Kræfter ved at lade dem, ligesom Kagsassuk, paakalde
Kraftens Herre, der viste sig soin et Dyr af en Rævs Størrelse med
et menneskeligt Ansigt. De bleve meget gamle og ingen Fjender
formaaede noget over dem.
94. Den talende Fugl. En Mand hørte fortælle oin en Fugl
som skulde kunne tale og som fandtes langt nordpaa. Af
Nysgjer-righed og skjøndt han ikke troede derpaa, reiste han hen for at see
den og naaede omsider en Plads, hvis Beboere sagde, at dette var
Egnen hvor Fuglen fandtes. Han vilde dog endnu ikke troe derpaa.
Engang gik en af Beboerne med ham i Kajak for at vise ham Fuglen,
da det var smukt stille Veir og Fuglen saa helst lod sig høre. De
kom til et Fuglefjeld og en Alk kom frem lidt over Vandkanten, da
Manden klappede i Haanden. Alken rystede sig som for at flyve, og
sagde derpaa: »sydfra og nordfra kommer man til mig.« Da den
Reisende hørte dette, blev han ganske bleg, sagde i samme syngende
Tone som Alken: »vil man høre en Fugl, som kan synge, som kan
tale,« og med disse Ord kæntrede han og druknede. Han besvimede
nemlig af Skræk.
95. Pegevaabenet. (Uddrag). Kagdlikarsuk, ærgerlig over
at være uheldigere i sin Fangst end hans Medfangere, gik op i en
Fjord efter spraglede Sælhunde. Da traf han tre Inuarudligkat, som
gave ham et Pegevaaben i Bytte for hans Kniv, dog paa Betingelsen
af at han ikke maatte bruge det mod Mennesker og heller ikke mod
den store hvide Sælhund, som de viste ham, og som var Midlet til at
forsyne Fjorden med Sælhunde. De toge ham ogsaa med sig paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
