Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 101. Pigen Isserfik. Ørnebarnet - 102. Sydlændingen, som kom til Manden med den glubske Hund - 103. Nyere Sagn fra Fiskernæsset. Hexeri. Geirfugl m. m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
101. (Uddrag.) Pigen Isser fik søgte Omgang med Dyr, først
med en Flue, saa med en Tangloppe, og tilsidst flygtede hun ind i
Landet med en Ørn. Da en Mand vilde forfølge hende, ophidsede
hun Ørnen mod ham, og han flygtede ind under en Steen. Ørnen
huggede med sit Næb gjennem Stenen, men Manden sendte sin Amulet
ud efter den, dræbte den derved og tog Isseriik med sig hjem. Nogen
Tid derefter fødte hun et Barn, halvt Menneske halvt Ørn. Dette
tik til Legebroder et andet Barn, men sønderrev det engang under
en Uenighed, hvorpaa Barnets Fader dræbte Vanskabningen. Isserfik
mistede Forstanden og døde.
102. (Uddrag). En Sydlænding hørte tale om en stor
Drabsmand, som skulde tindes langt nordpaa, og som ikke dræbte med egen
Haand men brugte en stor Hund dertil. Sydlændingen førte en Hund
med Hvalpe med sig. Dem kastede han ud imod Morderens Hund,
som kom svømmende ud fra Land imod ham da han nærmede sig
hans Telt, hvorpaa de bede den ihjel. Han gik derpaa iland, slog
Telt op og gav sig til at arbeide. Drabsmanden kom ned, gik rundt
omkring ham uden at sige noget, men sendte saa Bud for at bede
om han maatte laane Sydlændingens Kniv. Men da han siden ikke
vilde ikke give den tilbage, medmindre Sydlændingen selv kom og
hentede den, gik denne op, greb ham, kastede ham ud af Teltet og
vilde have kastet ham i Vandet, hvis hans Moder ikke havde raadet
ham derfra. Draabsmanden gik derpaa skamfuld ind i sit Telt igjen
og lod sig ikke mere see.
103. Nyere Sagn fra Fiskernæsset. (Uddrag). Paa
Ki-Jangait levede der en Storfanger, som havde tre Hustruer, og alle
havde de Børn men kun Sønner. Endelig engang fødte den tredie,
ved Navn Kumak, en Datter. Faderen gjorde hende derfor til sin
Yndlingshustru og da Pigen voxede til, havde hendes Brødre megen
Glæde af hende. Hun blev meget flittig til alt Arbeide. Men engang
da hun havde hentet Vand og drak af Spanden, følte hun noget
indvendig kradse i Halsen. Derefter flk hun Smerter i Maven og
tilsidst angrebes Hjertet og hun døde. Dagen efter at hun var bleven
begravet fandtes der ikke andet end Ligklæderne i Graven, men fra
denne og ned til Havet saaes der to blodige Striber. Hun var
nemlig bleven forhexet af Vandkalve, som efterat have fortæret Liget
vare vandrede ud i Havet. Længere Tid derefter hændtes det engang
at Kajakkerne udhavs bleve overfaldne af Storm og at kun et Par
af dem reddedes. Den ene af disse, en Storfanger, saae en Geirfugl
tæt foran sig, da han var nær ved at naae Landet. Da han netop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
