Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 109. Barne-Uhyret, som aad sine Huusfæller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
atter gik ud og da de kigede frem af Huusgangen, saae de at deres
Huusfæller vare flygtede op paa en stor Steen, som ovenpaa havde
en lang Flade. Søsteren tog sin lille Broder ved Haanden, grædende
og seende sig om efter Husets Indgang løb de over til Stenen og
bade dem om at hjælpe dem op. Men der blev atter svaret: »I
Snavs Børn behøves slet ikke, I ere til ingen Nytte, lad ham kun
æde eder.« Grædende vendte de sig om og saae efter et andet
Tilflugtssted, men opdagede ikke andet end en mindre og temmelig lav
Steen. Den bestege de, men neppe vare de ovenpaa førend Tungavik
kom farende ud og henimod dem, da begyndte de først rigtig at græde.
Men da han nu lige skulde til til at naae dem, tilraabte Pigen ham:
i»Tungavik vær dog fornuftig, jeg vil sige dig noget, i Efteraaret, naar
vore Huusfæller sov, have vi alene passet dig, vi have dysset dig i
Søvn naar dine Forældre opgave dig, ikke os, men de mange Andre
skal du gaae til.« Da Tungavik tik Øie paa de mange Mennesker,
han skulde æde, blev han rigtig begjærlig, Børnene holdt da op at
græde og saae hvorledes han nærmede sig Stenen, og med det Samme
begyndte deu at hælde over imod ham, de mange Mennesker faldt
efterhaanden ned og bleve alle opædte. Med det samme voxede
Tungavik bestandig, og da han havde fortæret den sidste var han uhyre
stor og kom nu ogsaa over imod Børnene. Det hjalp ikke, at de
formanede ham, han blev blot mere begjærlig. Da de nu forgjæves
saae sig om efter et Tilflugtssted og de dog ikke vilde have kunnet
undslippe ham, vidste Pigen intet andet Middel end at tage Støvlen
af sin venstre Fod og true ham med den. Da nu Tungavik med
Begjærlighed nærmede sig, kastede hun Støvlen hen imod ham, den traf
lige paa Hjertekulen, trængte ind med Spidsen, og Tungavik stivnede og
faldt omkuld. De gik hen til ham og betragtede hans uhyre Mave.
Søsteren tog sin Støvle ud og sagde: »hent hurtig en Kniv og en Ullo,
jeg skal passe paa ham. Da Tungavik hører til de Usædvanlige ville
vi sønderlemme ham.« Broderen gik ind i Huset og hun ventede med
Længsel, men da han kom ud igjen, turde han ikke komme nærmere.
Først da Søsteren raabte til ham, at Tungavik ikke vilde leve op
igjen, kom han, og hun opskjar først Bugen, hvorpaa det væltede ud
med Mennesker, næsten lige op til Svælget havde, han været fuld;
da der netop endnu havde været Plads til Børnene, var han bleven
dræbt. Alle Indvolde fandtes fulde af Mennesker, og lians Forældre
sadde hver paa sin Side i de store Tæer. Da hun havde
sønderlemmet ham ganske, gik de op i det mennesketomme Huus, og de
forbleve her indtil deres Slægtninge kom der forbi i Kajak. Da disse
besøgte dem, traf de dem alene tilovers. De hentede dem derpaa
med en Baad hjem til sig, og der voxede de op.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
