Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 111. En stor Angakok. Hans Sans Aandeflugt til Akilinek
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
spurgte hau lidt derefter atter: »hvad er det, nu begynde Benene i
den gamle Grav at sammenføie sig.« Faderen svarede kun: »naar
den gamle Grav lyser for dig, vil din Forstand opklares, bliv kun her.«
Men Sønnen blev gjenstridig og raabte ikke andet end: »Lad mig
komme hen paa Brixen igjen, jeg havde troet at du vilde fornøie mig.«
Men Faderen sagde, at han blot skulde blive lidt, og snart derefter
kom det (Gjenfærdet) ned deroppe fra med nedhængende Underkjæbe,
og da det var udenfor Indgangen spurgte det: »ad hvilken. Vei skal
jeg gaae ind?« Da Faderen svarede: »gjennem Huusgangen,« kom
det ind og lige løs paa Drengen, der endnu bestandig vilde hen paa
Brixen. Ved dets Nærmelse mærkede han Maddikelugt og tabte saa
Bevidstheden — det var nemlig fordi den gamle Grav (’s Beboer)
havde taget ham. Da han koin til Bevidsthed igjen, befandt han sig
nogen i den gamle Grav, og da han reiste sig, var hans Væsen heelt
forandret, idet han ved at skue ud imod Nord kunde see de mange
Huses (d. e. langs hele Kysten) Indgange ligesom stødende op til
hverandre, han kunde ligesom overskue hele Verden. Det var derfor
Faderen havde sagt: »først naar den gamle Grav lyser for dig vil
din Forstand opklares.« Vendende sig mod Havsiden saae han ogsaa
Faderens Spor sammenhængende heelt over til den modsatte Kyst.
Da han gik ned (fra Graven) saae han sin Pels med udspredte
Ærmer komme flyvende, idet han rakte Hænderne i Veiret fløi den
susende paa ham. Ligeledes Buxerne og Støvlerne trak han paa
ganske paa samme Maade. Da han traadte ind, var han ganske
bleg, fordi nemlig den gamle Grav havde givet ham stor
Angakok-Evne. Engang om Aftenen sagde Faderen: »nu er du bleven en
større Angakok end jeg, du skulde foretage end Aandemaning.« De
forskaffede ham et Rasleskind og slukkede Lamperne, hvorpaa han
manede. Han saae oppe under Taget en Lysning, fløi ud ad den
Vei og forfulgte Faderens Spor. Da det høie Land dukkede op, saae
han en Skybanke, og da han kom nærmere, opdagede han Stedet,
hvor hans Fader rigtignok havde været nær ved at stige heelt op,
men var saa gledet tilbage. Paa-dette Sted steg han op, og skjøndt
han var nær ved at glide tilbage, kom han dog op ved at bruge sine
Ringfingre som Vinger. Da han var kommen op, drog han videre og
saae et stort Land og mange Huse, hvor oplivende skinnede Lysene
fra Vinduerne! Da han kom til dem fandt han, at det nederste havde
tre Vinduer, de øvre vare alle kun smaa Huse. Da der var fleest
Mennesker i det store Huus nedlod lian sig foran det og kigede
lydløst ind ad det nordre Vindue Han bemærkede, at Beboerne
snakkede og loe uden at mærke til noget, men Pladsen paa den nordre
Ende havde en Stærøiet. som stirrede saa smaat paa ham. Han trak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
