Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 111. En stor Angakok. Hans Sans Aandeflugt til Akilinek
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
sig tilbage og kigede gjennem det søndre Vindue. Atter blev han
ikke bemærket af de Nærmeste, men tværtimod kun betragtet af hiin
Stæroiede som sad fjernest, og nedenfor denne laa der en Mængde
dreiede Spaaner. Trækkende sig tilbage sagde han: »bringer mig
Klæder.« Strax kom En ud med Klæder, dem tog han paa og gik
ind. Da de spurgte ham hvorfra han var, sagde han: »hist fra det
fjerne Østen kommer jeg.« De sagde: »da er du tilvisse en stor
Angakok.« Medens de snakkede, vendte han ikke Blikket fra den
Stærøiede, fordi han syntes at der var noget særegent ved de dreiede
Spaaner nedenfor hans Fødder. Da sagde den Stærøiede: »hvorfor
seer du saa stivt paa mig?« Gjæsten svarede: »jeg betragter dig
fordi de Spaaner nedenfor dig vare mig paafaldende.« Ben Stærøiede
sagde: »disse fæle Spaaner ville ikke forlade mig, fordi jeg arbeidede
førend de bestemte Dage (Sørgedagene efter en Afdød) vare tilende,«
og han tilføiede: »du er rimeligviis en stor Angakok, kunde du ikke
mane Fanget for os?« Han svarede: »skjøndt jeg ikke er nogen stor
Angakok, vil jeg forsøge om jeg kan mane Fangst.« Da blev der
Munterhed, og da de havde slukket Lamperne paakaldte han sin
Kivingak. Han havde nemlig til Kivingak et. Iisfjeld, hvis Bagside
var ganske lav, og paa den låve Flade laa der en Mængde
Sælhunde. Iisfjeldet nærmede sig hurtigt, vendende den låve Side til.
De havde for Skik, naar der manedes Fangst, at Ægtefællerne med
hinanden ved Haanden traadte frem paa Gulvet. Naar disse vare
færdige, kom ogsaa Ungkarlene med Piger ved Haanden. Da nu de
Gifte vare færdige og Ungkarlene kom frem med Pigerne, nærmede
Iisfjeldet sig med den låve Side fuld af Sælhunde og skulde lige til
at, vælte Sælhundene ud i Vandet, da. han bemærkede, at den Pige,
som skulde træde frem, havde en Angiak ved sig. Han vilde først
holde hende tilbage, men saa tænkte han, at hun som Akilinekker
ikke hørte til hans Folk, og lod hende derfor gaae. Men strax vendte
Iisfjeldet sin høire Side til og styrtede ned, hvorved han bragte stor
Ødelæggelse over sine nye Bekjendte, men selv sænkede han sig ned
i Jorden. Der hørtes et. svært Bulder, og mange Mennesker bleve
knuste, da Iisfjeldet faldt over dem alle. Men han selv kom atter
ud i Luften, fløi hjem og faldt atter ned ved sit IIuus midt paa Natten.
Han sagde: »skjøndt jeg dog ikke er meget onskabsfuld har jeg dog
haaret mig meget slet. ad, jeg har ødelagt mange Mennesker, skynder
eder med at oplyse Ilunsgangen.«» De belyste da hele Huusgangen
ud til Indgangen, da han vidste, at der vilde komme en Hævner.
Øm Aftenen gik han og Faderen ud og sloge med Pidske. Efter
Midnat hørtes nogen sige: »lad mig ogsaa komme lidt, ind i Huset.«
Det var nemlig den Stærøiede, som havde været deres Angakok og
Rink: Eskimoiske Eventyr og Sågu. II. 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
