Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 111. En stor Angakok. Hans Sans Aandeflugt til Akilinek - 112. De Forældreløse, som bleve hjulpne af Haifisken - 113. Angakokken Ikardlitsiarsuk. Arnakuagsak - 114. Et Par gamle Mænds Hævn ved Hexeri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
som nu kom for at hævne dem. Men da de pidskede hen i Veiret
til efter Midnat, tabte Stemmen sig omsider henad Morgenstunden.
I fem Dage kom han igjen, men ved Slutningen af den sjette udeblev
han, men hiin Slemme manede senere aldrig mere.
112. (Uddrag). Et Par forældreløse Pigebørn bleve
forladte af deres Huusfæller, da disse droge ud om Foraaret. Nær ved
at omkomme af Sult prøvede de at følge efter dem over Land, og
kom til en sandet Strandbred. Paa Sandet laa der en Hai, og da
de talte om deres Nød, sprang den ud i Vandet og sagde til dem, at
de skulde sætte sig paa dens Ryg, den vilde hjælpe dem. De satte
sig paa den, og den svømmede ud til en af Yderøerne, hvor den lod
dem bygge et Huus med Plads i for den selv. Haien forblev hos
dem og forsørgede dem med Sælhunde. Senere kom engang en af
deres ubarmhjertige Huusfæller, som selv var kommen i Hungersnød,
og som de nu sendte Gaver med Kajakken.
113. (Uddrag). Angakokken Ikardlitsiar suk manede
engang for at skalfe Fangst, da hele Havet var tilfrosset. Da de
havde slukket, gik han ud og ned til Strandbredden , hvor han
smuttede ned imellem Brudstykkerne ved liskanten, og gik videre ned
igjennem Vandet. Han kom til Haitisk, der var ligesom Huusdyr og
en Vei ligesom Egen af en Kniv førte til hendes (den gamle Qviudes)
Huus. Da han kom nærmere, hørte han Skrig og Skjænden, og da
han kom ind i Huset, var Qvinden arrig og greb sig bag Øret og
kastede et Stykke blodigt Tøi paa Gulvet, greb derpaa bag det andet
Øre og kastede et grædende spæd Barn fra sig. Derefter tog
Ikar-dlitsiarsuk fat i hende og formildede hende, og hun lod en Mængde
Sælhunde komme frem og fare ud af Huset.
114. (Uddrag). Et Par gamle Mænd pleiede at aflægge
Besøg paa en Naboplads, hvor de bleve vel modtagne i et Huus med
mange Brødre. Men engang da den mellemste af disse havde fanget
en lille Hval, og de i den Anledning atter aflagde Besøg, lod man
dem sidde, uden at tale til dem eller byde dem noget. Henad Aften
gav den ældste af Gjæsterne den anden et Vink, og da de kom
udenfor, talte han om at de burde hævne sig over den slette Modtagelse.
De droge afsted men stege underveis ud af deres Kajakker og
gravede Sneen bort ved Siden af en stor Steen. Da de naaede
Grønsværen sagde den Ældste, at de skulde grave videre, men kaste det,
Opgravede hen i Retning mod Maanen og derpaa undersøge det nøie.
Omsider fandt de en Bille (Mariehøne). Denne toge de og vendte til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
