Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 119. Arnasugausak, som flygtede og blev til Steen - 120. (fra Østgrønland). Den lille Kajakmand - 121. (fra Østgrønland). De kappelystne Venner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
vilde ikke spise Kjødet af sine egne, forlod dem derfor, kom til en
Elv og stillede sin Sult med Lax. Derpaa kom hun til Svaner, som
sloges, og fangede en af dera. Endelig kom hun til Havkysteu igjen
og saae Mennesker, som flensede en Hval. Atter her maatte hun træde
i sit Skarn for at blive seet. Hun raabte: »jeg er Arnasugaussak, jeg
er Kilersiussak«. De: »dine Morbrødre have fanget en Hval«. Ilun:
»ah, dem længtes jeg efter, nu har jeg seet dem.« Derpaa faldt hun
om og blev til en Steen.
120. (Fra Umeevik i Østgrønland). En Kajakmand havde netop
fanget sin Sælhund og vilde slæbe den hjem, da der kom en lille
Kajakmand med en stor Bjørneskindskant om Pelshætten til ham og
overtalte hani til at følge med til hans Boplads og udsøge en af hans
Døttre til Kone, da der sammesteds var stor Mangel paa Mænd.
Da de naaede Stedet bleve de ogsaa modtagne af en Mængde Qvinder,
og den Lille, som var meget snaksom, viste ham sin Datter, som var
stor og smuk. Da de kom ind i Huset sagde den Lille til sin Kone
at hun skulde flense og koge den Fremmedes Sælhund. Men lidt
efter hørte man dem raabe at de ikke kunde magte den, og da
Gjæ-sten kom ud, saae han at de alle i Forening ikke formaaede at slæbe
Sælhunden, hvorpaa han selv greb den med een Haand og bar den
op. Derpaa blev der holdt Gjæstebud, og de gik paa Besøg hos
Naboerne paa Pladsen. Da de kom ind i den Lilles Huus igjen, havde
alle Kvinderne opbundet deres Haar undtagen Datteren. Skjøndt
modstræbende maatte hun dele Leie med Gjæsten, som saaledes blev
Svigersøn. Paa den tredie Dag reiste denne hjem, ledsaget af sine
nye Slægtninge. Hans Hustru tik en Søn, men da hun en Dag vilde
gaae udenfor, kom der en stor plettet Hund frem af Huusgangen og
opslugte Barnet paa een Gang.
121. (Fra Østgrønland). To Sødskendebørn vare gode Venner.
Men den ene var kappelysten og sagde til den anden, at de skulde
see, hvo der først flk sig en Hustru, og den anden flk ikke alene
først en Hustru, men tillige en Søn, og denne Son fangede allerede
Sælhunde, inden den Kappelystnes Søn havde endog faaet en ’Spurv.
Derover bleve disse misundelige og de andre maatte flytte bort fra
dem. Den Kappelystnes Søn anskafl’ede sig en Hund, som han
oplærte til at ihjelrive Mennesker, derved at han lagde al den Føde,
den skulde have, paa Dødningebeen. Alligevel besøgte den anden
Fader og Søn dem engang, skjøndt de vidste Besked om Hunden, at
den havde opslugt flere Tilreisende. Men de gik løs paa den; Sønnen
sønderrev den med sine Hænder alene og kastede den paa Møddiugen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
